82-årig er sigtet for drab på kvinde

En 82-årig mand menes at have slået 79-årig kvinde ihjel. Han blev anholdt tirsdag, oplyser politi

En 82-årig mand er blevet anholdt og sigtet for drabet på en 79-årig kvinde.

En 82-årig mand er blevet anholdt og sigtet for drabet på en 79-årig kvinde.

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

En 82-årig mand skal onsdag i grundlovsforhør sigtet for at have dræbt en kvinde på 79 år.

Det oplyser Nordsjællands Politi på X.

Grundlovsforhøret skal foregå i Retten i Helsingør onsdag eftermiddag, hvor anklageren vil begære lukkede døre.

Sker det, vil det ikke være muligt at få indblik i politiets beviser, eller hvad den mistænkte mand eventuelt forklarer.

Politiet skriver på X, at man anholdt manden tirsdag.

Anholdelsen kommer efter en større politiindsats i Nivå, hvor politiet efterforskede en 79-årig kvindes død som et mistænkeligt dødsfald.

Nordsjællands Politi skriver ikke, at der er tale om samme sag.

/ritzau/

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...