Der var tirsdag eftermiddag udbrudt brand på hesteudlejningen Fortunens Ponycenter i Lyngby. Brandvæsnet var talstærkt til stede for at slukke den voldsomme brand, og røgdykkere måtte hjælpe heste ud af staldene.
Ved 18.30-tiden var man ved at være færdig med slukningsarbejdet.
Sjællandske Nyheder har været i kontakt med Fortunens Ponycenter. De har forklaret, at de i øjeblikket er for påvirkede af branden til at komme med en kommentar eller fortælle om branden. De er dog lykkelige for, at hverken dyr eller mennesker er kommet til skade.
Årsagen til branden er endnu ikke fundet. Undersøgelser i forbindelse med brandårsagen vil begynde onsdag, oplyser vagtchef Ved Nordsjællands Politi, Flemming Christiansen.
Læs også
- Brandvæsnet reagerer efter stor brand i ponycenter
- Røgdykkere hjalp heste ud af brændende stald i Lyngby
- Rørende beskeder strømmer ind efter brand: - Mit hjerte græder, mit barndomsridested
- Ponycenter holder lukket efter stor brand: - Kun ydermurene står
Han fortalte til Sjællandske Nyheder, at branden er opstået i stalden. Ponyerne, der står i stalden, bliver brugt til udlejning, når folk vil ride en tur i Dyrehaven.
Politiet skrev på X, at de var tilstede ved branden, og opfordrede til, at alle respekterede afspærringen på stedet.
Branden var voldsom og havde godt fat i bygningen.
- Heldigvis blæste det ikke, røgen gik bare lige op i luften, sagde vagtchefen til Sjællandske Nyheder.
vi er pt. tilstede til en brand ved Fortunen i Lyngby. Alle bedes respektere afspærringen på stedet, mvh Vagtchefen #politidk
— Nordsjællands Politi (@NSJPoliti) September 2, 2025