Selsø Slots Venner inviterer torsdag 11. september fra klokken 17.00 til 18.30 til et foredrag, hvor Orla Bent Hansen fra Historisk Forening i Skibby fortæller om områdets historie i baroksalen på Selsø Slot, Selsøvej 28, i Skibby.
- Orla vil fortælle om hvad fortidens mennesker har efterladt til os fra stenalder til middelalder i Hornsherred. Kommer ind på de mange synlige spor, som man har adgang til, og nogle af de arkæologiske fund, som har sat vores egn på Danmarks- og verdenskortet. Selsø Kirke, Vestby og landskabet er noget af det, der bliver berørt i foredraget, oplyser Selsø Slots Venner i en pressemeddelelse.
Billetter kan købes via selsø.dk under arrangementer.