"Et intenst, moderne og flot værk". "Danserne udtrykte en urkraft i koreografien". Sjællandske Nyheders anmelder, Pia Stilling, var lige som resten af anmelderkorpset dybt imponeret over det brasilianske statskompagni Balé Teatro Guaíra, der sidste år gæstede Bellevue Teatret med forestillingen 'Castelo', en gedigen saltvandsindsprøjtning fra den anden side af kloden. Især til de af os, der synes, at den klassiske ballet kan syne lidt statisk.
Brasilianske dansere er tilbage med endnu et kraftfuldt stykke
- Jeg bryder ikke danserne ned, jeg bygger dem op, siger koreografen Alessandro Sousa Pereira om sin verdenspremiere, der atter presser danserne til det yderste.