Den lokale erhvervsbank med kort vej fra tanke til handling

I Spar Nords erhvervsafdeling i Helsingør får virksomhederne rådgivning i øjenhøjde, hurtige svar og adgang til et stærkt lokalt team med beslutningskraft.

- Vi har et stærkt team og en klar model for, hvordan vi arbejder med erhvervskunder: Nærhed, tilgængelighed og lokal beslutningskraft, siger Piet Petersen, direktør for Spar Nord Helsingør.

- Vi har et stærkt team og en klar model for, hvordan vi arbejder med erhvervskunder: Nærhed, tilgængelighed og lokal beslutningskraft, siger Piet Petersen, direktør for Spar Nord Helsingør.

Foto: Portrætfotograf Jette Schrum

Hos Spar Nord i Helsingør får erhvervskunder adgang til erfarne rådgivere, korte beslutningsveje og en bank, der bygger på relationer og lokal forståelse.

Spar Nords erhvervsafdeling i Helsingør dækker et bredt område – både geografisk og fagligt. Her møder man rådgivere med solid lokal forankring, en bred erhvervsmæssig forståelse og en stærk tro på den menneskelige relation som nøglen til god bankforretning.

Nærhed og tilgængelighed

- Vi vil være en rigtig god bank for virksomheder i vores lokalområde – og det er vi, fordi vi har et stærkt team og en klar model for, hvordan vi arbejder med erhvervskunder: Nærhed, tilgængelighed og lokal beslutningskraft, siger Piet Petersen, direktør for Spar Nord Helsingør.

Afdelingen har i dag 12 medarbejdere dedikeret til erhverv – og ingen opgave er hverken for lille eller for stor.

- Vi rådgiver både den selvstændige håndværker og den mellemstore produktionsvirksomhed. Og vi gør det med samme interesse og engagement. For os handler det ikke om størrelsen, men om relationen, siger han.

En bank i bevægelse – med rødderne i det lokale

Spar Nord er aktuelt i gang med en fusion med Nykredit, hvilket skaber nye muligheder – også for erhvervskunderne.

- Vi ser en stor styrke i kombinationen af Nykredits produkter og motor – og vores egen lokalbankmodel. Det giver os endnu bedre forudsætninger for at hjælpe virksomhederne, samtidig med at vi fastholder den tætte relation og den lokale beslutningskraft, der har gjort os til en attraktiv erhvervsbank i Helsingør, siger Piet Petersen.

Spar Nords erhvervsafdeling i Helsingør dækker et bredt område – både geografisk og fagligt.
Spar Nords erhvervsafdeling i Helsingør dækker et bredt område – både geografisk og fagligt.

Ny afdelingsdirektør for erhverv

Som led i bankens styrkede satsning på erhvervsområdet har Spar Nord Helsingør netop ansat Johnny Johnsen som ny afdelingsdirektør for erhverv. Han skal stå i spidsen for det lokale erhvervsteam og videreudvikle relationerne til både eksisterende og nye kunder.

- Johnny kommer med stor erfaring og et stærkt lokalt netværk. Han har både det menneskelige og det forretningsmæssige blik, der skal til for at videreføre vores ambition om at være en bank, man kan regne med som virksomhed, siger Piet Petersen.

Vi har mulighed for at træffe beslutninger lokalt. Det gør dialogen lettere og skaber hurtigere handling – og det ved vi, at virksomheder sætter stor pris på

Piet Petersen, direktør for Spar Nord Helsingør.

Erhvervsbank med lokal beslutningskraft

Spar Nords erhvervsafdeling i Helsingør dækker Helsingør, Fredensborg og Hørsholm – men har også mange kunder uden for området.

- Vi bygger forretninger på relationer, ikke postnumre. Hvis relationen er der, og vi kan gøre en forskel for kunden, så byder vi dem velkommen – uanset hvor de hører hjemme, siger Piet Petersen.

Det lokale beslutningsmandat er en central del af bankens filosofi. Det betyder, at kunderne ikke skal vente på afgørelser fra et centralt erhvervscenter.

- Vi har mulighed for at træffe beslutninger lokalt. Det gør dialogen lettere og skaber hurtigere handling – og det ved vi, at virksomheder sætter stor pris på, siger han.

Bred erhvervskompetence – tæt på kunden

Spar Nord arbejder bevidst med et bredt erhvervsspektrum og fravælger specialisering i enkelte brancher.

- Vi har valgt at være dygtige generalister. Det gør os i stand til at rådgive alle typer virksomheder – uanset om de beskæftiger sig med handel, produktion, service eller noget helt fjerde, siger Piet Petersen.

Den brede tilgang betyder, at rådgivningen tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov – og at kunderne bliver matchet med rådgivere, der forstår deres virkelighed.

- Vi har altid en lokal rådgiver som primær kontakt – men vi kan også trække på specialister fra resten af koncernen, hvis det er nødvendigt. Så virksomheden får det bedste fra begge verdener.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...