Hærværk har spredt sig i byen - ved du noget?

Én type byggeri lader til at være mere udsat end andre. 

Første omgang vandalisering blev vasket af, men den grønne maling har fundet vej tilbage til husmuren i krydset mellem Jyllingevej og Tårnvej.

Første omgang vandalisering blev vasket af, men den grønne maling har fundet vej tilbage til husmuren i krydset mellem Jyllingevej og Tårnvej.

Foto: Robert Hendel

Allerede i juli kunne man i krydset mellem Tårnvej og Jyllingevej i Rødovre se den store, grønne spraymaling på muren. "KLIMA SVIN!," stod der, og skældsordet er blevet et slags varemærke for den eller dem, som i disse uger laver hærværk diverse steder i byen. Den grønne maling blev fjernet, men er siden vendt tilbage - nu uden udråbstegn. 

På muren ud mod Tårnvej i krydset med Jyllingevej har man den seneste måneds tid kunne læse en ganske utvetydig kritik. I april kunne Sjællandske Nyheder skrive, at ejeren af Jyllingevej 255 og 257 ville rive husene ned og lægge grundene sammen for at bygge ét hus på grunden.
På muren ud mod Tårnvej i krydset med Jyllingevej har man den seneste måneds tid kunne læse en ganske utvetydig kritik. I april kunne Sjællandske Nyheder skrive, at ejeren af Jyllingevej 255 og 257 ville rive husene ned og lægge grundene sammen for at bygge ét hus på grunden. Foto: Robert Hendel

Et fællestræk

Og det lader ikke til at være tilfældigt, hvor budskaberne dukker op. På de fire steder, hvor Sjællandske Nyheder har observeret hærværk, er det nybyggerier, som har været genstand for unoderne. 

Under en renovering kunne en borger for nyligt konstatere, at der var blevet malet ordene "Klima svin", "Jorden brænder" og "4,3 mio. sygt!" på sit betonfundament.  

Ved du noget? 

Hvis du har set nogen lave klima-hærværk enten i eller uden for Rødovre, eller hvis du har nogen oplysninger i sagen, er du meget velkommen til at kontakte Sjællandske Nyheder. 

Det kan du gøre på mailadressen malthe.michaelsen@sn.dk

Det velkendte budskab går også igen på Tårnvej over for Rødovre Vandtårn.
Det velkendte budskab går også igen på Tårnvej over for Rødovre Vandtårn. Foto: Robert Hendel

Også på hjørnet mellem Rødovrevej og Grønlunds Alle kan man finde de kritiske budskaber skrevet med blokbogstaver. 

Ifølge Sjællandske Nyheders oplysninger har et betydeligt antal huse nær Rødovrevej fået malet
Ifølge Sjællandske Nyheders oplysninger har et betydeligt antal huse nær Rødovrevej fået malet "KLIMA SVIN" på sig i de seneste uger. Foto: Robert Hendel

Hvis du ved noget i sagen, skal du være velkommen til at tage kontakt til Sjællandske Nyheder på mail malthe.michaelsen@sn.dk
Hvis du ved noget i sagen, skal du være velkommen til at tage kontakt til Sjællandske Nyheder på mail malthe.michaelsen@sn.dk Foto: Robert Hendel

Københavns Vestegns Politi skrev den 1. september i en mail til Sjællandske Nyheder, at de har modtaget flere anmeldelser om nøjagtigt denne type hærværk i Rødovre. 

- Vi kan bekræfte, at vi den 26. august havde patruljer på tre forskellige adresser i Rødovre, hvor der var blevet malet politisk motiverede slagord i forbindelse med nybyggeri. Alle steder var der tale om maling, som kunne fjernes igen, skriver Claus Buhr, som er kommunikationsansvarlig ved Københavns Vestegns Politi.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...