Historiker Bent Bludnikow giver torsdag den 4. september kl. 19-21 foredraget 'Den marokkanske jøde i Det Hvide Palæ' i Lyngby Idrætsby, Lundtoftevej 58 A med indgang ved svømmehallen.
Foredraget er arrangeret af Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune.
Bent Blüdnikow udgav i slutningen af 2024 bogen 'Grænseløse jøder. Spillet om Marokko og Danmark i 1700-tallet'.
Bogen fortæller den ellers ukendte historie om det nære forhold mellem Marokko og Danmark, og hvordan de marokkanske jøder som diplomater og rådgivere spillede en afgørende rolle.
Flere af dem kom til Danmark og videre til Lyngby.
En dramatisk skæbne
Det Hvide Palæ på Lyngby hovedgade blev nemlig bygget af den marokkanske jøde David Moyel, der fik en dramatisk skæbne.
Han blev smuglet ud af Marokko og kom til Danmark og konverterede til kristendommen. Først gik det ham ilde, men senere havde han succes, og da byggede han palæet.
Billetter til foredraget kan købes via www.lyngbytaarbaekhistorie.dk eller i døren.