Partier går i valgforbund

De to partier er klar til valget 18. november.

De to partier er klar til valget 18. november.

Foto: Presse

To partier, Det Radikale Venstre og SF, er gået sammen i et valgforbund op til kommunalvalget 18. november.

Valgforbundet er indgået på baggrund af de fælles ønsker for fremtiden, som partierne har på centrale sager, oplyser de i en fælles pressemeddelelse.

- Vi har især været optaget af at sikre grønne løsninger for natur og klima i de seneste fire år, og derfor har det været naturligt for os at sikre, at der findes et grønt valgforbund, når krydset skal sættes, siger Lars Green Bach (Rad.).

- Også fokus på børn og unges trivsel betyder meget for begge partier, og det samarbejde synes vi skal fortsætte efter valget, siger Simon Knudstrup (SF). 

Begge sidder i dag i byrådet i Ballerup. Valgforbundet er teknisk og betyder, at stemmer som ikke udløser et mandat til det ene parti, automatisk overføres til det andet parti og derved ikke går til spilde, når resultatet gøres op. 

- Det tror vi godt, at begge vælgergrupper kan se sig selv i, og det er vigtigt, når krydset skal sættes, lyder det fra Taner Genc, formand for SF i Ballerup, Asger Laursen, forperson for Radikale Venstre. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...