Bymidten i Ringsted bliver fredag centrum for en aften med musik og mad.
Fredag 29. august fra kl. 17.00 til 22.00 bliver Ringsted således fyldt med liv og stemning, når RingstedNatten 2025 finder sted.
Aftenen byder på alt fra livemusik og shopping til aktiviteter og kulinariske oplevelser.
Bymidten vil summe af musikalske toner, når lokale talenter og optrædende skaber stemning på forskellige steder.
Rockklassikere vil spille på Nørretorv, klezmertoner kan opleves i Tinggade, og unge upcomming-navne optræder i Kulturhuset. Fokus vil være på de intime musikalske oplevelser, der opstår i de små møder mellem kunstnerne og publikum.
Samlingspunkt
En central del af aftenen foregår på ValdemarScenen foran Sct. Bendts Kirke. Scenen danner normalt ramme om sommerunderholdning i Ringsted og fungerer under RingstedNatten som et samlingspunkt.
Her kan gæsterne opleve længere musikalske indslag, mens de nyder street food og drikkevarer.
Programmet på scenen omfatter en populær solsikke, en ung musiker og et kopiband.
Butikkerne i bymidten holder åbent ekstra længe og lover gode tilbud, så der er rig mulighed for at kombinere shopping og festlig stemning.
Lokale foreninger og aktører præsenterer aktiviteter og opvisninger, der giver et indblik i det lokale foreningsliv.
Gæster får også chancen for at møde byens politiske partier, der stiller op for at svare på spørgsmål.
RingstedNatten 2025 afsluttes med fyrværkeri kl. 21.45, der markerer afslutningen på en aften med musik, mad og fællesskab.
RingstedNatten
- Butikker og restauranter i bymidten har gode tilbud og åbent ekstra længe, så der er rig mulighed for at kombinere shopping, dining og festlig stemning.
- Foreninger og lokale aktører deltager med aktiviteter, opvisninger og præsentationer af deres formål – ideelt for dem, der vil lære mere om lokalsamfundet. Der er også mulighed for at møde byens politiske partier, hvis man ønsker det.
- RingstedNatten afsluttes med et visuelt højdepunkt, nemlig et flot fyrværkeri kl. 21.45.