Bevidstløs kvinde fundet på gaden

En kvinde blev fundet bevidstløs på gaden i Roskilde i morgentimerne.

En kvinde blev fundet bevidstløs på gaden i Roskilde i morgentimerne.

Foto: Lars Kimer

Tirsdag morgen klokken 06.54 kontaktede en kvinde politiet. Hun havde fundet en bevidstløs kvinde ude foran hendes hus på Sankt Hans Gade i Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i onsdagens døgnrapport.

Både politi og ambulance blev sendt til stedet og kvinden blev kørt til behandling på sygehuset. Hun kom senere på dagen til bevidsthed, men kunne ikke redegøre for, hvorfor hun var havnet i den tilstand ude på gaden. 

- Vi har talt med kvinden for at finde ud af, hvad der er foregået. Det har været svært at få svar på hvad der gik forud for, at hun lå bevidstløs på gaden. Vi ikke mener der er foregået noget kriminelt, og der er ingen grund til at beboere og andre, som færdes i området, går og er nervøse oven på hændelsen, siger Thomas Kristensen, kommunikationschef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvinden ønskede ikke at anmelde noget til politiet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...