På Nordisk Perlite er det en del af de daglige opgaver at løfte tunge sække på en måde, som eksperter i arbejdsmiljø kalder ulovlige. Det fortæller hovedparten af ti nuværende eller tidligere ansatte hos Nordisk Perlite - den fabrik i Hillerød, som Sjællandske Nyheder har afdækket arbejdsmiljøforholdene på de seneste dage.
Stakken med sække er allerede højere end den ansatte. Alligevel er han ved at gøre den højere.
De løft, som videoer fra Nordisk Perlite viser, er imod arbejdsmiljøloven, fastslår eksperter. Direktøren siger, at de ansatte selv vælger at løfte sådan, for hjælpemidlerne er til rådighed.