Kvinde stukket ned for øjnene af sine tre børn – i livsfare

Ifølge politiet var det en nabo, der slog alarm.

Ifølge politiet var det en nabo, der slog alarm.

Foto: Presse-fotos.dk

Politiet er lige nu massivt til stede på Østerbækvej, hvor en kvinde er i livsfare, efter at hun er blevet stukket ned for øjnene af sine tre børn.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi, David Eckert, til Helsingør Dagblad.

Ifølge politiet var det en nabo, der slog alarm, efter at tre børn på fem, syv og ni år havde søgt tilflugt hos dem, efter at have overværet deres far stikke deres mor med kniv.

- Det er meget voldsomt, og man vurderede, at der ikke var tid til at rekvirere en helikopter. Hun er kørt af sted til sygehuset, og hun er i livsfare, siger David Eckert til mediet.

Ofret er en 30-årig kvinde, mens gerningsmanden er hendes eksmand, en 52-årig mand, der ved overfaldet var stærkt beruset. Derfor har han ikke været i stand til at afgive forklaring.

Vagtchefen oplyser, at politiet vil være til stede hele natten.

Sjællandske Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi, men de tager ikke telefonen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...