Lokalt søskendepar vinder begge DM-guld

Liam Sharpe á Argjahøvda viste ved DM i Rebild Bakker, at han også formår den krævende disciplin mellem-distance.

Liam Sharpe á Argjahøvda viste ved DM i Rebild Bakker, at han også formår den krævende disciplin mellem-distance.

Foto: Rold Skov OK

Orienteringsklubben Sorø var godt repræsenteret til DM i mellemdistance i orienteringsløb i Rebild Bakker  lørdag den 23. august.

Her gjorde søskendeparret Viktoria og Liam Sharpe á Argjahøvda det igen, og vandt begge endnu en guldmedalje til et danmarksmesterskab i orienteringsløb.

Liam Sharpe á Argjahøvda er forsvarende danmarksmester i disciplinen ultralang distance, men viste, at han også formår den mere orienteringstekniske krævende disciplin mellem-distance i klassen H-14. 

Han løb cirka fire kilometer og 230 højdemeter, og vandt i tiden 34:11 med 1:40 minutter til sølvvinderen fra Silkeborg.

Ekstra fysisk udfordring

Viktoria Sharpe á Argjahøvda var forsvarende mester i D-10 og genvandt sikkert guldet i klassen D-10. Hun løb 2,2 kilometer og vandt i tiden 14:18 med 3:02 minutter til sølvvinderen fra Silkeborg. 

Viktoria Sharpe á Argjahøvda var forsvarende mester i D-10 og genvandt sikkert guldet i klassen.
Viktoria Sharpe á Argjahøvda var forsvarende mester i D-10 og genvandt sikkert guldet i klassen. Foto: Rold skov OK

Disciplinen mellem-distance har typisk flere momenter af forskellig orienteringsteknisk karakter. Samtidig foregik løbet i Rebild Bakker hvilket gav en ekstra fysisk udfordring i form af stejle bakker og lyngplanter som krævede høje knæløft.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...