Henning Larsen-tegnet fabrik står klar om 100 dage

Grøn energi skal drive ny fabrik - Foss største investering nogensinde.

I kantinen får medarbejderne masser af lys og luft og flot udsigt til grønne arealer igennem to gigantiske vinduesfacader.

I kantinen får medarbejderne masser af lys og luft og flot udsigt til grønne arealer igennem to gigantiske vinduesfacader.

Foto: Foss

Solen stråler ind i den højloftede produktionshal igennem de enorme vinduespartier. Håndværkere er i gang med at færdigslibe trægulvene, og udenfor er parkeringsbåsene ved at blive tegnet op.

Den Korte Version
  • Henning Larsen har designet en ny fabrik for Foss, som står klar om 100 dage i Vinge ved Frederikssund.
  • Fabrikken vil producere løsninger til fødevareproduktion og madspildsminimering til over 100 lande.
  • Bygningen er designet med fokus på bæredygtighed, æstetik og et inspirerende arbejdsmiljø.
  • Foss har investeret 500 millioner kroner i projektet, den største investering i virksomhedens historie.
  • Fabrikken vil blive drevet af grøn energi og forventes at dække Foss globale energiforbrug fra 2026.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Om 100 dage får det store danske familieejet selskab Foss overdraget nøglerne til deres nye topmoderne fabrik i Vinge ved Frederikssund.

Herfra vil Foss’ løsninger til minimering af madspild og optimering af fødevareproduktion blive produceret og sendt til mere end 100 lande fordelt på alle verdensdele.

Læs også

Og det bliver langt fra den gennemsnitlige fabrik: Den er tegnet af den anerkendte tegnestue Henning Larsen, beklædt med italienske skifersten og udstyret med en stor mængde vinduer og høj loftshøjde.

 - For os har det været afgørende, at fabrikken i Vinge ikke blot bliver placeret i landskabet, men at den aktivt udnytter de kvaliteter, stedet rummer. Bygningens placering og form følger terrænet, så man hele tiden har fornemmelsen af kontakt til omgivelserne. Faldet i terrænet er udnyttet til at skabe trappeforløb og store rumligheder, som giver variation og liv i bygningens indre. Det betyder, at medarbejderne får et rigt arbejdsmiljø med udsigter til naturen og et naturligt lysindfald, siger designchef i Henning Larsen, Per Damgaard-Sørensen.

Berømt tegnestue

Mange vil nok forbinde Henning Larsen med kulturelle fyrtårnsprojekter som museer og operahuse, men deres arbejde spænder også over store anlægs- og industriprojekter som fabrikken i Vinge.

Fra kantinen og op mod produktionshallen kommer et spektakulært syn med en bred trætrappe, store synlige limtræ-spær og himlen, der kigger ned igennem ovenlysvinduerne.
Fra kantinen og op mod produktionshallen kommer et spektakulært syn med en bred trætrappe, store synlige limtræ-spær og himlen, der kigger ned igennem ovenlysvinduerne. Foto: Foss

- Vores tilgang til bæredygtighed, nytænkning og fokus på æstetik og inspirerende arbejdsmiljøer ligger tæt på Foss’ måde at tænke på. Det gør, at vi kan spejle os i hinanden og skabe et projekt, hvor arkitekturen understøtter både forretningen, medarbejdere og planeten, siger Per Damgaard-Sørensen.

Når det er frokosttid på Foss-fabrikken i Vinge, er de ansatte også in for a treat. I kantinen er der glasfacade på to sider kiggende ud mod det bakkede grønne landskab. Fra kantinen og op mod produktionshallen er der et spektakulært syn med en bred trætrappe, store synlige limtræ-spær og himlen, der kigger ned igennem ovenlysvinduerne.

I december vil huset blive møbleret og gjort klar til, at de 180 medarbejdere i produktionen kan flytte ind fra primo 2026.

Foss Vinge

Foss, der er global markedsleder inden for analyseinstrumenter til landbrug og fødevareindustrien, har investeret 500 millioner kroner i sit nye produktionsanlæg i Danmark, hvilket gør det til den største investering i Foss' historie.

Den nye fabrik vil strække sig over 18.000 m2 - beliggende på en naturskøn 15 hektar stor grund i Vinge, og den forventes at blive drevet af grøn energi fra 2.400 m2 solpaneler på taget, en ny vindmølle på grunden samt et ATES-system til bæredygtig opvarmning og køling af bygningen Tilsammen sikrer det, at Foss' globale energiforbrug fra 2026 forventes at blive dækket af egenproduceret grøn elektricitet.

I december vil huset blive møbleret og gjort klar til, at de 180 medarbejdere i produktionen kan flytte ind fra primo 2026.
I december vil huset blive møbleret og gjort klar til, at de 180 medarbejdere i produktionen kan flytte ind fra primo 2026. Foto: Foss
I december vil huset blive møbleret og gjort klar til, at de 180 medarbejdere i produktionen kan flytte ind fra primo 2026.
I december vil huset blive møbleret og gjort klar til, at de 180 medarbejdere i produktionen kan flytte ind fra primo 2026. Foto: Foss

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...