Hørsholms musikalske vidunderbarn vender hjem

Verdensstjernen Ronni Kot Wenzell vender fra Rio de Janeiro tilbage til barndommens gade i Hørsholm med duoen Wenzell & Bugge.

Hørsholms stolthed slagtøjsprofessor Ronni Wenzell med sin musikalske makker violinisten Kristian Bugge.

Hørsholms stolthed slagtøjsprofessor Ronni Wenzell med sin musikalske makker violinisten Kristian Bugge.

Foto: Presse

Der venter en spændende musikalsk oplevelse, når finalen på de to kulturdage er lagt i hænderne på duoen Wenzell & Bugge. Et spændende samarbejde mellem den klassiske slagtøjsspiller og musikerperformer Ronni Kot Wenzell og folkemusiker og spillemand Kristian Bugge. 

Og Ronni er opvokset i Hørsholm, hvor han trådte sine musikalske barnesko i Hørsholm Musikskole som et lysende talent under musiklærer i slagtøj Ole Petersens kyndige ledelse.

I en meget ung alder bliv han engageret som fast huspianist i Kulturhuset Trommen, hvor havde glædede gæsterne med sit pianospil i foyeren før og efter samt i pausen til teaterforestillinger, foredrag og andre arrangementer. 

Læs også

 

Energisk musikmix

Daværende leder af Trommen Jerry Ritz husker tydeligt det unge musiktalent.

- Jeg hørte ved en tilfældighed Ronni spille klaver ved et arrangement på Vallerødskolen og blev imponeret over, hvor dygtig han var. Han var vel kun 15 år dengang og blev straks derefter tilknyttet Trommen som huspianist. Det var jo et kæmpe plus med livemusik fremfor muzak. Jeg var ikke i tvivl om, at Ronni ville blive til noget stort indenfor musikken, hvilket er blevet bekræftet mange gange siden, lyder det fra Jerry Ritz, der har sørget for at ham hjem til fødebyen og optræde ved årets kulturdage.

Som duo tager Wenzell & Bugges repertoire afsæt i mødet mellem folkemusik og klassisk musik. Med det vidt favnende slagtøjsinstrumentarium og den traditionelle og folkelige violin, præsenteres en energisk og samtidig underholdende sammensætning af to vigtige unge repræsentanter fra de to musikgenrer, som spænder bredt mellem det stærkt energiske, fysisk betonede til det mere drømmende og lyrisk eventyrlige.

Læs også

 

Slagtøjsprofessor

Ronni Kot Wenzell levede i Odense i de formative år, hvor han uddannede sig på Det Fynske Musikkonservatorium med Søren Monrad som lærer og senere mentor. I en ung alder flyttede han til Rio de Janeiro, hvor han har undervist på konservatoriet og i dag kan smykke sig med titlen slagtøjsprofessor. 

Der bliver dog ikke meget til at undervise længere, da han rejser verden over enten som solist med lokale symfoniorkestre eller med sin duo Wenzell & Bugge.

Det var også i Odense, at Ronni mødte Kristian Bugge i det odenseanske musikmiljø omkring byens konservatorium og fandt den samme energiske indgangsvinkel til musikken. 

Gennem mange år har de to arbejdet sammen om forskellige projekter, bl.a. Kristians prisbelønnede debut cd (årets folkemusik debut og årets folkemusik instrumentalist ved Danish Music Awards 2006).

Som duo bliver det til cirka 60 koncerter om året med deres mix af folkemusik og klassisk på så forskellige instrumenter som marimba, vibrafon, kinesisk tam, spansk cajon, japansk taigo tromme og naturligvis violin.

Hørsholm Kulturdage 2025 program

Fredag den 5. september

Scenen foran Kulturhus Trommen (hvis ikke andet er angivet):

  • 13.00–13.45 Musikalsk Potpourri
  • 14.15–15.00 Los Cubraz
  • 15.15–15.45 Sophiekoret
  • 16.10–17:00 Band og rytmisk vokalgruppe fra Hørsholm Musikskole
  • 17.00–17.55 Scene 2: Andreas Langvad (solo) 
  • 18.00–20.00 Repeatles spiller The Beatles – gæstesolist Tamra Rosannes
  • 20.30–ca. 22.30 Fodboldlandskamp Danmark-Skotland på storskærm

Lørdag den 6. september

Scenen foran Kulturhus Trommen (hvis ikke andet er angivet):

  • 10.00–10.45 Cirkus-show med klovn Benny Schumann
  • 10.00–13.00 Trommen: Børneaktiviteter på Biblioteket
  • 10.00–15.00 Trommen: Frivilligcentrets Foreningsmarked ”Mød de lokale foreninger”
  • 11.00–11.30 Hørsholm Koret
  • 12.00–13.00 Lilletrommen: Klima foredrag v Jane Piper Ibseb
  • 12.15–12.45 Gågaden/Trovet: Vedbæk Garden
  • 12.45–13.30 Scene 2: Poul Beck
  • 13.30–14.30 Grove/Langkilde
  • 14.40–15.20 Scene 2: Gitte & Jonas
  • 15.30–17.30 Copenhagen Blues Brother
  • 17.45–18.45 Wenzell & Bugge


Alle anførte tider er ca. tider med forbehold for ændringer.

I hele gågaden er der aktivteter og klima-info med seks forskellige boder, Fun-Jump v/Midtpunkt, Mød kommunalpolitikerne og kandidater til KV2025, Musikskolens Musikalsk Rytmikleg (4-6 år i Lilletrommen), Move Dansestudie, Lindy Hoppers Hørsholm på dansegulvet ved det Gl. Rådhus, børneloppemarked, Rungsted-Hørsholm Floorball Klub, Pickleball Turnering (se tider på opslag i baren på gågadetorvet og i Trommens foyer).

Arr.: Gågadeforeningen i samarbejde med Kulturforsyningen og FrivilligCentret med støtte fra Hørsholm Kommune

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...