Shelterpladser får en overhaling - skal mindske brandfaren

Hos Naturstyrelsen Nordsjælland har man i 2025 fjernet brandfarligt materiale og opgraderet bålpladserne ved shelters i skovene for at mindske brandfaren.

I år har der været seks brande i Naturstyrelsen Nordsjællands skove. Styrelsen prøver at undgå flere ved at opgradere deres bålpladser.

I år har der været seks brande i Naturstyrelsen Nordsjællands skove. Styrelsen prøver at undgå flere ved at opgradere deres bålpladser.

Foto: Naturstyrelsen Nordsjælland

Et henkastet cigaretskod eller de sidste gløder fra et bål kan være nok til at futte tusindvis af kvadratmeter skov af.

Den Korte Version
  • Naturstyrelsen Nordsjælland har i 2025 fjernet brandfarligt materiale og opgraderet bålpladser for at mindske brandfaren.
  • Seks skovbrande er opstået i år, hvoraf tre skyldes uautoriserede bål i skovbunden.
  • Gribskov Beredskab overvåger nøje naturområderne for at forhindre brandspredning.
  • Henrik Sass Christensen fra Gribskov Beredskab opfordrer til brug af sikre bålpladser og korrekt efterslukning af bål.
  • Brandfareindekset er steget til "Høj", og Naturstyrelsen opfordrer til forsigtighed med åben ild i skovene.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Derfor har løvblæsere, river og græstrimmere siden forårets første varme dage været brugt flittigt på Naturstyrelsen Nordsjællands skovarealer. Den forebyggende indsats har mindsket brandfaren i skovenes dybe, stille ro.

Det skriver Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

- Skoven kan på varme dage være et brandfarligt sted, men Naturstyrelsen Nordsjælland har indrettet bålpladser og bålsteder rundt omkring i de nordsjællandske skove og i naturen, som man frit kan bruge. Vi håber, at skovens gæster vil bruge pladserne, hvor der er tænkt i brandsikkerhed frem for selv at lave uautoriserede bålpladser og forlade dem i forvisning om, at man har slukket bålet, siger skovfoged Søren Agerlund Rasmussen fra Naturstyrelsen Nordsjælland.

Seks brande i år

Forårs- og sommersæsonen har ifølge Naturstyrelsen Nordsjælland indtil videre budt på seks skovbrande i de nordsjællandske skove. Heraf har de tre været nær en sti eller skovvej, og de tre er opstået efter der har været anvendt uautoriserede bål i skovbunden.

- Vi oplever, at hvor der er opstillet primitive bål med marksten omkring, hvis der så ligger tørre blade tæt på, så kan ilden løbe ud af bålpladsen. Vi ser også, at gløder fra bål antænder dybere lag af tørv i bevoksninger med nåletræer eller i moseområder, siger Søren Agerlund Rasmussen.

Holder øje med forholdene

Også Gribskov Beredskab har fokus på naturområderne – ikke mindst stier, shelterpladser og bålsteder.

- Vi har set shelterpladser, hvor bålene er løbet ud af bålpladserne, hvor der har været en potentiel spredning, så vi holder godt øje med forholdene. Vi har været ude til at par naturbrande, hvor ilden ville kunne sprede sig, siger Henrik Sass Christensen, beredskabschef hos Gribskov Beredskab.

Naturstyrelsen Nordsjælland er gået i gang med at udskifte de mest primitive bål med mere sikre konstruktioner, så brandfaren i forbindelse med færden i naturen bliver mindre for skovens gæster.

Hos Gribskov Beredskab har man flere gange i 2025 været ude og slukke brande fordi naturgæster havde smidt brugte engangsgrill i affaldscontainere og i naturen ved uautoriserede bålpladser, så fra beredskabschef Henrik Sass Christensen lyder henstillingen, at brugerne af naturarealerne i kommunen benytter de indrettede bålpladser og efterslukker sine bål ordentligt med vand.

– Vegetationen er nogle steder rigtig tør, og hvis man bruger åben ild eller henkaster gløder, er der store chancer for at den tørre vegetation bryder i brand, siger Henrik Sass Christensen og uddyber, at med det aktuelle tørkeniveau spreder ilden sig væsentligt hurtigere end ellers, og ud over de uautoriserede bål har også henkastede cigaretskod og afbrænding af haveaffald været årsag til udrykninger.

- Vi oplever desværre, at der brændes haveaffald af, og det er altså helt forbudt i Gribskov Kommune, siger Henrik Sass Christensen.

Og så gælder det i øvrigt også, at tobaksrygning i perioden mellem 1. marts og 31. oktober ikke er tilladt på arealer med for eksempel lyng, klitter, skovbund med græs og i nåletræ skove, samt unge løvskove.

Høj brandfare

Den 21. august er Brandfareindekset flere steder steget til ”Høj”, hvilket betyder, at antændelse af brande ved små gløder eller mindre flammer vil kunne forekomme, og kigger man på den forventede udvikling de kommende dage, så vil områderne med høj brandfare brede sig til Nordsjællands skove, lyder vurderingen fra Danske Beredskaber.

Naturstyrelsen Nordsjælland opfordrer alle besøgende i skove og natur til at være varsomme med brug af åben ild og kun bruge de etablerede bålpladser. Hvis man er ryger, skal man desuden være ekstra opmærksom på at få slukket cigaretten helt og ikke bortkaste skoddet i naturen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...