Albertslund-Listen er klar til kommunalvalget.
Når Albertslund 18. november går til stemmeurnerne, kan man for første gang sætte sit kryds ved Albertslund-Listen, der er en ny lokal liste skabt af og for Albertslund.
- Albertslund-Listen stiller op for at give borgerne en stærkere stemme i byrådet uafhængig af de landspolitiske partier. Vi ønsker at styrke nærdemokratiet, skabe en grønnere by og sikre, at beslutningerne træffes tættere på borgernes hverdag og behov, skriver listen i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Alle seks kandidater er født og opvokset i Albertslund og kender derfor byens styrker, udfordringer og muligheder indefra.
De seks kandidater er følgende: Emil Ottesen, Hakan Bascoban Grøn, Iben Balslev, Ida Ottesen, Jenny Bedzeti og Mikkel Skovby, der er spidskandidat.
- Vi er 100 procent Albertslund og uafhængige af landspolitiske partier og indflydelse. Derfor vil vi også kæmpe for, at Albertslund udvikler sig i en retning, hvor fællesskab, tryghed og bæredygtighed går hånd i hånd, siger Mikkel Skovby.