Grundejerforeningen Greve Strand inviterer lørdag den 28. september kl. 10-14 til årets Dragefestival, som finder sted på Mosede Fort.
Publikum kan se frem til at opleve himlen blive fyldt med farverige drager. Sjællands Drageklub gæster festivalen med deres imponerende samling af store drager.
Festivalen er åben for alle aldersgrupper og er samtidig en oplagt mulighed for at nyde de naturskønne omgivelser omkring fortet.
På pladsen vil der være mulighed for at købe en let frokost. Derudover sælges der drager, og i Grundejerforeningens bod er børneaktiviteter i form af farvelægning og ansigtsmaling.
Arrangementet kræver ingen tilmelding, og man skal bare møde op. Festivalen afholdes uanset vejret.