Nanna skriver sig ind blandt de allerstørste i Brøndby

På en solrig onsdag eftermiddag triller spillerne bolden rundt på Bane 2 i Brøndby. Tribunen står næsten tom, og træningen ligner det sædvanlige. For Nanna Christiansen er det dog en af de sidste forberedelser, inden hun føjer endnu et kapitel til klubbens historiebøger.

Siden 2007 har Nanna Christiansen været blandt den hjemlige ligas mest markante profiler med over 260 mål, mesterskaber og pokaltitler. Og søndag kan hun meget vel komme op på 500 optrædener i Brøndby-trøjen. 

- Det lyder jo helt absurd. Så mange kampe havde jeg godt nok aldrig forestillet mig, at jeg skulle nå. Det er helt vildt, siger Nanna Christiansen og smiler forlegent, som hun ofte gør, når talen falder på hendes egne præstationer. 

For den 36-årige Brøndby-profil er de mange år på Vestegnen også et vidnesbyrd om, at hun har fundet sig til rette i Brøndby og har været glad for at hive den gule trøje over hovedet, selvom hun har haft tilbud fra udlandet på hånden:

- Loyalitet betyder meget for mig, og når jeg har rundet 500 kampe lige om lidt, så må jeg jo også have elsket Brøndby som klub.

Mange spillere, der er kommet til Brøndby gennem tiden, har fortalt, at de stod på Sydsiden som børn. Det er også en del af Nanna Christiansens historie, men hendes begyndte tidligere. Som fireårig løb hun op og ned ad trapperne, når hendes far så fodbold på den legendariske endetribune.

- Bare det at blive taget med allerede dengang gjorde jo, at jeg voksede op med Brøndby i hjertet, forklarer hun.

Kulturbærer af få ord

Fra turene til Brøndby Stadion som helt lille i begyndelsen af 1990'erne gik vejen senere videre til de lokale baner på Østerbro, hvor Nanna Christiansen begyndte at spille i Boldklubben Skjold. Hendes talent blev hurtigt bemærket, og som teenager fulgte de større klubber hende tæt.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg i starten syntes, det var lidt svært kun at skulle fokusere på fodbold. Jeg var vant til at jonglere med studier og arbejde ved siden af. Men nu har jeg vænnet mig til det, og jeg nyder virkelig, at jeg kan bruge al min energi på at spille fodbold.

Nanna Christiansen

I 2006 blev hun kåret til Årets Talent i Danmark af Dansk Boldspil-Union, og året efter tog hun springet til Brøndby IF, der sammen med Fortuna Hjørring dominerede dansk kvindefodbold. Skiftet betød, at hun som 18-årig gik direkte ind i en trup fyldt med etablerede profiler.

Her fandt Nanna Christiansen hurtigt sin plads i hierarkiet, og med sin teknik, sit blik for spillet og sin målfarlighed gjorde hun hurtigt indtryk langt uden for Vestegnen, og i marts 2009 fik hun sin debut på A-landsholdet. 

Siden har hun udviklet sig til ikke bare at være en profil på banen, men også en spiller, som holdkammeraterne retter blikket mod. Men Nanna Christiansen fylder ikke rummet med store ord. 

- Jeg er aldrig den, der råber på banen, og hvis jeg gør, er det næsten altid af mig selv, forklarer hun.

Skarpretteren fra Vestegnen går i stedet forrest ved at lade fødderne tale. Den tilgang har givet hende en respekt, der med årene har gjort hende til en kulturbærer i klubben. Det var også baggrunden for, at hun i en periode bar anførerbindet, selvom hun i virkeligheden helst havde været fri.

- Det har jo aldrig ligget i kortene, at jeg skulle være anfører. Men da Per (Nielsen, red.) gerne ville have mig som kaptajn, sagde jeg ja, fordi han kendte mig fuldt ud og vidste, hvordan jeg ville gøre det, fortæller Nanna Christiansen, der har spillet hele sin karriere samtidig med at være diabetiker. 

Det er ikke noget, hun selv gør et nummer ud af, og holdkammeraterne har sjældent mærket det. Men bag kulissen kræver det konstant opmærksomhed og mental styrke, og det viser endnu en side af den vedholdenhed, der kendetegner hende.

Professionel hverdag

Da der sidste sommer kom en ny træner i Brøndby, gav Nanna Christiansen anførerbindet videre til en af de andre bærende kræfter på holdet, men hendes position i truppens hierarki har ikke ændret sig. Nu bruger hun sin erfaring til at tage imod de unge og sikre, at de føler den samme tryghed, hun selv oplevede, da hun kom til Brøndby som teenager.

- Jeg synes jo, at de gamle her på det her hold er utrolig søde mod de unge. Jeg er sikker på, at de har det lettere, end vi havde dengang. I dag er de unge i overtal. Dengang var det omvendt, forklarer hun.

Det er dog ikke kun dynamikken i truppen, der har forandret sig. Også rammerne omkring kvindefodbolden i Brøndby har taget et kvantespring i de senere år.

- Da jeg kom hertil, trænede vi ude på bane 27, og man kom direkte fra skole eller arbejde og var helt stresset. I dag har vi fået et fedt omklædningsrum, styrkelokale og en moderne bane lige herude foran. Det er noget helt andet end dengang, siger Nanna Christiansen.

Udviklingen kulminerede dog i foråret, hvor hun for første gang kunne kalde sig fuldtidsprofessionel. Det, der i begyndelsen kun var en drøm, er nu hendes hverdag.

- Jeg skal være ærlig og sige, at jeg i starten syntes, det var lidt svært kun at skulle fokusere på fodbold. Jeg var vant til at jonglere med studier og arbejde ved siden af. Men nu har jeg vænnet mig til det, og jeg nyder virkelig, at jeg kan bruge al min energi på at spille fodbold, lyder det fra den 36-årige Brøndby-spiller.

I fornemt selskab

Søndag kan Nanna Christiansen løbe på banen til sin kamp nummer 500, men hun forbereder sig, som hun altid har gjort. Hun er dog bevidst om, at hun snart træder ind i et selskab, som kun Per Nielsen og Bjarne Jensen er en del af i forvejen.

Per Nielsen har fulgt hende som træner i godt ti år og satte et tydeligt præg på hendes ophold i gult og blåt. Det afspejler sig på en væg i Brøndby IF’s klubhus, hvor Nanna Christiansens billede hænger side om side med 56 andre kvinder, der alle har spillet A-landskampe, mens de var i klubben. Kun seks af dem har den 36-årige målmaskine aldrig selv delt bane med.

Alligevel er det hverken de 112 landskampe, Champions League eller mange titler, Nanna Christiansen fremhæver som det største øjeblik i karrieren. Vi skal i stedet helt frem til en forårsdag i 2024, hvor Brøndbys kvinder slår AGF med en propfyldt tribune som kulisse.

- Der var Brøndby-gult hele vejen rundt, og vi vandt 4-0. Jeg scorede og lagde op til to mål. Stemningen var fuldstændig elektrisk, og det jubelbrøl, der lød, da jeg scorede, er nok min vildeste oplevelse her i Brøndby, lydet det fra Nanna Christiansen.

Efter 499 kampe er hun fortsat sulten efter mål og sejre:

- Jeg kan godt lide at få ros og anerkendelse, men jeg bryder mig ikke om, at opmærksomheden er rettet mod mig. Jeg er et ret privat menneske, og sådan har jeg altid været.

Nanna Christiansen har muligvis aldrig selv opsøgt opmærksomheden, men hendes aftryk på Brøndby IF’s historie er tydelige, og der kommer kun flere til.

Læs også

• En rigtig Brøndby-pige: Det er fedt at være klubmenneske
• Læs eller genlæs: Han er århundredets bedste Brøndbyspiller - ét spørgsmål forfølger ham resten af livet
• Læs eller genlæs: Doktor Bjerregaard gjorde Brøndby berømt
• Mærkeligt at være glad efter et nederlag
• Ny hæder til rekord-pige: Årets spiller for tredje år i træk
• Forsvarsklippen fra Vestegnen fylder 50: - Det lyder måske lidt voldsomt
• Her betyder fed stemning mere end attraktive adresser
• Manden bag presfodbolden i Brøndby er gået bort
• Opfandt overfaldsfodbolden i Brøndby – nu runder han et skarpt hjørne