Skal du bruge Rungstedvej og Vestre Stationsvej i de næste dage, så skal du nok læse videre her.
For begge veje er omfattet af både afspærring og natarbejde, fordi der skal lægges ny asfalt. Arbejdet bliver udført den 18. og 19. august samt fra den 25. til den 29. august i aften- og nattetimerne i tidsrummet kl. 19 til 06. Natarbejdet sker af hensyn til trafiksikkerhed og trafikafvikling.
- Men der må forventes nogen forsinkelse for trafikken på grund af arbejdet, oplyser Hørsholm Kommune i en pressemeddelelse.
I dagtimerne kan trafikken køre normalt.
Trafikforhold
Der vil være følgende trafikale forhold, når der arbejdes på Rungstedvej:
- Er spærret i begge retninger mellem Sanskevej og Bukkeballevej. Beboerkørsel vil dog være tilladt.
- Vallerød Banevej og Pennehave er helt afspærret mod Rungstedvej. Disse to veje vil have adgang via Vallerød Banevej fra nord.
- Der er omkørsel som er skiltet med gule pil-tavler.
Der vil være følgende trafikale forhold, når der arbejdes på Vestre Stationsvej:
- Vejen er spærret for trafik. Beboerkørsel vil dog være tilladt.
- Mellem kl. 19 og 06 er der ikke adgang til parkeringspladserne ved Rungsted Kyst Station på Vestre Stationsvej. Parkeringspladserne på Østre Stationsvej er tilgængelige.
- Der er standsning og parkering forbudt i arbejdsområdet.
Ind- og udkørsel fra sideveje eller ejendomme vil være mulig mens arbejdet foregår. Der kan blive tale om ventetid på op til ca. 20 minutter, hvis man skal ind eller ud, lige når der arbejdes foran sidevejen eller en ejendoms indkørsel. Ved henvendelse til entreprenørens personale, vil det være muligt at få hjælp. Vi håber, at I vil have tålmodighed mens arbejdet udføres, oplyser Hørsholm Kommune.
Læs også
Tidsplan
Når vejarbejdet indledes mandag aften den 18. august kl. 19 er det med fræsning på Rungstedvej, som afsluttes tirsdag morgen den 19. august kl. 06.
Tirsdag aften den 19. august kl 19 fortsætter fræsning på Vestre Stationsvej, som afslutter onsdag morgen den 20. august kl. 06.
Mandag aften den 25. august kl. 19 lægges der ny asfalt på Vestre Stationsvej, som afsluttes tirsdag morgen den 26. august kl. 06.
På Rungstedvej lægges der ny asfalt fra tirsdag aften den 26. august kl. 19 og som afsluttes fredag morgen den 29. august kl. 06.
Arbejdet er følsomt for vejrlig, og regnvejr kan betyde, at arbejdet rykkes. Tidsplanen skal opfattes som vores bedste bud, oplyser Hørsholm Kommune.