Ledernetværket Women udvider til Roskilde

Bitten Jørgensen fra Næstved har skabt en netværkssucces for kvindelige ledere, Ledernetværket Women. Nu udvider hun netværket til Roskilde.

Ledernetværket er et sted, hvor kvinder i ledelse kan finde inspiration, sparring og relationer, som de kan trække på – også når det bliver svært:

- Vi er stadig for få kvinder i ledelse – og det er ikke altid let at finde hinanden. Derfor er det så vigtigt at skabe disse rum. Der sker noget, når vi mødes og spejler os i hinandens erfaringer, siger Bitten Jørgensen i en pressemeddelelse.

Bitten Jørgensen startede Ledernetværket Women for fire år siden i Næstved, og gennem tiden har hun haft besøg af flere kvinder fra København, Roskilde, Holbæk, Ringsted og Køge, der gerne ville være med, men som syntes, at afstanden til Næstved var for stor. Derfor har hun skabt et nyt netværk i Roskilde. Netværket er stadig i en opstartsfase og har været i gang i et halvt år nu.

Næste møde i Ledernetværket Women i Roskilde er tirsdag den 19. august kl. 7-10 i Restaurant Herthadalen, hvor temaet er værdiskabende bestyrelser.

Tilmelding til mødet skal ske til bitten@mooving.dk. Via www.mooving.dk kan man læse mere.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...