Mette Frederiksen vil gøre noget ved priserne på disse fødevarer: - De høje priser kan tage pusten fra en

Mette Frederiksen skriver om fødevarepriser på Instagram.

Mette Frederiksen skriver om fødevarepriser på Instagram.

Foto: Robert Hendel

Statsminister Mette Frederiksen vil gøre noget ved de høje priser. Det fremgår af et opslag, hun har lagt på det sociale medie Instagram i dag.

Samtidig erfarer TV2, at regeringen vil sænke afgifterne på kaffe og chokolade med op imod to milliarder kroner frem til 2029.

- Priserne i supermarkedet kan hurtigt tage pusten fra en, når man står foran køledisken. En pakke smør kan ofte koste mere end 30 kroner. Prisen på chokolade, kaffe og oksekød er steget – endog meget, skriver Mette Frederiksen på Instagram i et opslag, der er ledsaget af et stort billede af hende selv.

Artiklen fortsætter efter dette opslag.

Hun skriver, at regeringen har gjort meget for at få inflationen til at falde igen og for at afbøde konsekvenserne af den tidligere så høje inflation. Nu er turen så kommet til fødevarepriserne.

- Senere på måneden præsenterer vi et finanslovsforslag. Her tager vi fat på nogle af problemerne med høje priser. Men intet enkelt greb kan løse det alene, skriver Mette Frederiksen, der nu har sat en række ministre i gang med at finde ud af, hvad der kan gøres.

- Årsagerne til de stigende priser er flere. Og skyldes også globale forhold. Derfor har jeg bedt en række ministre om at kortlægge problemerne, skriver statsministeren og fortsætter:

- Og så kommer vi også til at sætte os sammen med dem, der producerer, forarbejder og sælger fødevarer i Danmark. Så vi kan se på, hvad vi kan gøre i fællesskab.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...