Alvorlig ulykke på festival-plads - chauffør fløjet på hospitalet

Den kvæstede mand blev afhentet af lægehelikopter og fløjet til behandling.

Den kvæstede mand blev afhentet af lægehelikopter og fløjet til behandling.

Foto: Arkiv

En tragisk ulykke kostede sidste år en 52-årig polsk mand livet, da der skulle ryddes op efter Roskilde Festival.

Nu har endnu en alvorlig ulykke ramt festivalpladsen.

Ulykken skete ifølge Midt- og Vestsjællands Politi, da en 40-årig mand fra Nordsjælland foretog et højresving i en minitraktor.

I svinget ramte minitraktoren tilsyneladende noget, der fik den til at tippe så meget, at føreren faldt ud af traktoren, der derpå væltede ned over ham. 

Manden kom ifølge Midt- og Vestsjællands Politi alvorligt til skade og blev fløjet på hospitalet til behandling. Midt- og Vestsjællands Politi kan for nuværende ikke sige mere om mandens tilstand.

Arbejdstilsynet bekræfter overfor Sjællandske Nyheder, at man har været tilstede efter en arbejdsulykke på festivalpladsen. Det samme gør Roskilde Festival, men her ønsker man ikke at uddybe omstændighederne.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, i hvilken forbindelse - og af hvem - arbejdet på pladsen var under udførelse.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...