Spidskandidat trækker sig få måneder før valget

Jesper Larsen trækker sig som spidskandidat for Venstre i Furesø få måneder før kommunalvalget.

Jesper Larsen (V) trækker sig kort tid før kommunalvalget.

Jesper Larsen (V) trækker sig kort tid før kommunalvalget.

Foto: Privatfoto

Jesper Larsen, gruppeformand for Venstre i Furesø Byråd, har valgt at trække sig som spidskandidat blot tre måneder før kommunalvalget. 

Den Korte Version
  • Jesper Larsen trækker sig som spidskandidat for Venstre i Furesø tre måneder før kommunalvalget.
  • Beslutningen kommer efter svære overvejelser og skyldes manglende tid til at varetage opgaven.
  • Han vil fortsat støtte Venstre og forbliver medlem af byrådsgruppen indtil december 2025.
  • Jesper Larsen har en lang politisk karriere og blev valgt som spidskandidat i september sidste år.
  • Venstre i Furesø planlægger et nyt opstillingsmøde for at vælge en ny spidskandidat i september 2025.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Valget sker efter svære og dybe overvejelser. Det forklarer den nu forhenværende spidskandidat i en pressemeddelelse. 

- Efter svære og dybe overvejelser hen over sommeren for mig selv og sammen med min familie, har jeg valgt at trække mig som spidskandidat. Jeg har måttet erkende, at der ikke er timer nok i døgnet. Det er med tungt hjerte og jeg føler, at jeg svigter de mange mennesker, som har støttet mig i mit kandidatur. Omvendt ved jeg, at det er det rigtige at gøre, lyder det fra Jesper Larsen i den forbindelse. 

Selvom han ikke længere vil stå i spidsen for partiets lokalafdeling, vil han fortsat betragte sig selv som 'en venstremand'.

- Jeg har altid været Venstremand, og det vil jeg forblive fortsat. Jeg er meget stolt af de andre Venstrekandidater i Furesø, som har min fulde støtte og opbakning. Jeg vil gerne ønske dem held og lykke til kommunalvalget og stor støtte fra alle vores lokalsamfund. Det fortjener de alle, udtaler han. 

Læs også

Bliver perioden ud

Jesper Larsen forbliver i Venstres byrådsgruppe indtil udgangen af perioden i december 2025 og fortsætter som medlem af Furesø Venstre.

Jesper Larsen blev valgt som spidskandidat i september sidste år. 

Jesper Larsen bor i Hareskovby sammen med sin hustru og to store sønner. Hans politiske karriere startede i 1998, hvor han blev valgt ind i Lyngby-Taarbæk Byråd for Venstre. Han flyttede til Værløse i 2003, og efter nogle år i udlandet, flyttede han og familien ind i villaen i Hareskovby i 2011. 

Han er uddannet fra DTU og har arbejdet som konsulent i medicinalbranchen, ligesom han for få år siden sprang ud som iværksætter.

Læs også

Nyt opstillingsmøde 

Han blev valgt ind i Furesø Byråd med 200 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2017. I 2021 kom han ikke ind, men blev 2. suppleant, og i 2022 indtog han atter et post i byrådssalen, efter Christine Møller Jensen og siden Gustav Juul trak sig fra byrådsarbejdet. 

Jesper blev kort efter valgt som gruppeformand og har altså siden sidste efterår været borgmesterkandidat og var kørt i stilling til at føre Venstre godt igennem valget i november. 

Der vil blive afholdt eventuelt nyt opstillingsmøde med valg af ny spidskandidat for Venstre i Furesø starten af september 2025, lyder det i pressemeddelelsen, der er underskrevet af Jesper Larsen selv og formand for Venstre i Furesø Niels-Bo Ingvorsen.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...