IKEA afholder loppemarked

En stadeplads koster 150 kroner.

En stadeplads koster 150 kroner.

Foto: Presse

Der er lagt op til en dag i genbrugsglædens tegn, når IKEA Gentofte afholder loppemarked søndag den 17. august kl. 10-15.

På parkeringspladsen foran varehuset kan nordsjællænderne sælge ud og gå på jagt efter loppeguld.

- Loppemarkedet er efterhånden blevet en fast sommertradition, hvor folk fra både nær og fjern samles for at rydde ud, gøre gode fund og nyde den særlige markedsstemning, siger Unna Kemppainen, varehuschef i IKEA Gentofte, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Det er en oplagt mulighed for at give møbler og boligting nyt liv hos nogen, der kan få glæde af dem. Vi glæder os til endnu en gang at byde velkommen til en dag fyldt med gode fund i hyggelige rammer.

En stadeplads svarer til en parkeringsplads og koster 150 kroner. Beløbet går ubeskåret til organisationen Center Sandhold.

Via www.ikea.com/dk/da/ kan man læse mere.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...