17-årig døde i ulykke, som ingen opdagede - går efter bøde til bilist

Blev trukket ind under bil og sad fast, da bilist kørte videre

Den 17-årige pige blev sat af ved VUC og fortsatte til fods over Stændertorvet, hvor hun blev ramt af den 47-åriges bil og pådrog sig de fatale kvæstelser.

Den 17-årige pige blev sat af ved VUC og fortsatte til fods over Stændertorvet, hvor hun blev ramt af den 47-åriges bil og pådrog sig de fatale kvæstelser.

Foto: Anders Ole Olsen

Mandag begynder retssagen mod den 47-årige mand, der senere samme dag meldte sig til politiet og fortalte, at det formentlig var ham, der havde ramt pigen - men faktisk ikke havde opdaget det.

Den Korte Version
  • En 17-årig pige døde i en ulykke i Roskilde, da hun blev ramt af en bil og sad fast under den.
  • Retssagen mod den 47-årige bilist, der meldte sig selv, begynder i dag.
  • Bilisten hævder, at han ikke opdagede ulykken på grund af dårligt vejr og sigtbarhed.
  • Anklagemyndigheden kræver bødestraf for uagtsomt manddrab og overtrædelse af færdselsloven.
  • Der er også forslag om en betinget frakendelse af bilistens førerret.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Vejret var elendigt kort før klokken 8 mandag den 6. januar. Lige omkring frysepunktet,  masser af tøsne og sjap, der klumpede sig sammen på vejbanen og foruden dårlig sigtbarhed gav masser af bump, når man kørte over sammenpressede sneklumper.

Læs også

Det var i dét føre midt i Roskilde, en 17-årig pige på tragisk vis mistede livet, da hun på Stændertorvet blev ramt af en bilist, røg ind under bilens forende, og blev hængende der i op mod et kvarter, inden hun røg af forenden og blev fundet livløs af forbipasserende.

Uagtsomt manddrab

Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 10 år. 

Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.

Kilde: Straffelovens §241

Manden har på intet tidspunkt i sagen været varetægtsfængslet, og på forhånd er da der også lagt op til, at straffen skal udmåles i kroner og øre og ikke i måneder eller år bag tremmer. 

Anklagemyndigheden har nemlig, som det hedder i anklageskriftet, nedlagt påstand om fængselsstraf for overtrædelse af færdselsloven og uagtsomt manddrab for på parkeringspladsen ved Stændertorvet 'under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og uden at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed samt ikke at have givet gående den fornødne plads på vejen,' ramte pigen med bilens venstre front, så hun faldt og blev trukket ind under bilens undervogn.

Her blev hun hængende, da bilen kørte videre, inden hun ved Bondetinget/Maglekildevej faldt ud på kørebanen.

Foruden fængselsstraf er der lagt op til, at manden skal idømmes en betinget frakendelse af førerretten.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...