Lopperne er klar hos Ikea

Der er loppemarked ved Ikea i weekenden.

Der er loppemarked ved Ikea i weekenden.

Foto: PR-foto

Der er lagt op til en dag i genbrugsglædens tegn, når IKEA Taastrup afholder loppemarked søndag 17. august fra klokken 10.00 til 15.00. På parkeringspladsen foran varehuset kan de lokale i Taastrup og omegn sælge ud og gå på jagt efter loppeguld.

- Loppemarkedet er efterhånden blevet en sommertradition, hvor både lokale og besøgende mødes for at rydde ud i gemmerne, finde spændende ting og nyde den hyggelige atmosfære. Det er en skøn anledning til at give møbler og boligting videre til nye ejere, der kan få glæde af dem. Vi ser frem til endnu en dejlig dag med masser af gode fund og hyggeligt samvær, siger Jakub Michalec, varehuschef i IKEA Taastrup.

Hver stand svarer til én parkeringsplads, og både deltagere og besøgende kan se frem til hyggelige siddeområder samt mulighed for at købe kolde drikke og lækre søde sager.

Støtter et lokalt formål

En stadeplads koster 150 kroner, og beløbet går ubeskåret til et lokalt velgørende formål. I år går donationen til organisationen Familiens Hus Taastrup.

- Vi lægger stor vægt på, at arrangementet også har en lokal betydning. Det skaber ekstra værdi for både stadeholdere og besøgende, at deres engagement støtter et godt formål i nærområdet, siger Jakub Michalec.

Opsætning af stadeplads sker på selve dagen mellem klokken 07.30 og 09.30. Det er ikke tilladt at sælge mad, drikke, dyr, våben, kemikalier eller kopivarer. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...