Rekordoptag på Hf og VUC Roskilde-Køge

Flere end nogensinde før er blevet optaget på de lokale Hf- og VUC-uddannelser.

Flere end nogensinde før er blevet optaget på de lokale Hf- og VUC-uddannelser.

Foto: Carina Leth

Om et år forventes de lokale Hf- og VUC-tilbud at fusionere med Roskilde Handelsskole.

Dén fusion kommer til at ske i kølvandet på, at rekordmange elever i år er optaget på Hf- og VUC-tilbuddet.

- Det antal elever skolen må optage på 1.hf er blevet udvidet fra 140 til 168 elever, og klasserne er allerede godt fyldt op, siger rektor på Hf og VUC Roskilde-Køge, Dorthe Ørngreen Lundqvist i en pressemeddelelse.

På den 2-årige hf er der optaget 81 elever, på den 3-årige ordblinde hf i år starter 30 elever, mens HfA+ for elever med autisme rummer 24 elever. 

- Derudover har vi som noget nyt fået mulighed for at optage unge med autisme og andre diagnoser på hf-enkeltfag. Her har vi 26 elever.

I alt byder Hf og VUC Roskilde-Køge velkommen til 13 hf-klasser, hvoraf 6 klasser er med helt nye elever.

- Studievejledningen arbejder fortsat på at behandle de ansøgninger, der er kommet ind efter sommerferien og vi ser frem til et nyt skoleår med flere elever 1. års elever på hf end nogensinde før – og vi glæder os meget til at tage imod dem alle sammen og sikre, at de får et godt og givende uddannelsesforløb, siger Dorthe Ørngreen Lundqvist.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...