Trods kaos: Forræder-stjerne har friet til kæresten

Mikkel Trier og Emil Trier vandt anden sæson af kendisudgaven af underholdningsprogrammet "Forræder" sammen med influenceren Melissa Bentsen. (Arkivfoto).

Mikkel Trier og Emil Trier vandt anden sæson af kendisudgaven af underholdningsprogrammet "Forræder" sammen med influenceren Melissa Bentsen. (Arkivfoto).

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Bryllupsklokkerne kimer.

Mediepersonligheden og youtuberen Mikkel Trier har friet og skal giftes med sin kæreste, Sofie Møller Nielsen.

Det afslører Mikkel Trier i et opslag på Instagram, hvor han har delt en stribe forlovelsesfotos.

- Trods flytning, midlertidige bosteder, sygdom og andet kaos sagde hun alligevel "ja", skriver den vordende gom på det sociale medie.

Det er strømmet ind med lykønskninger til det kommende brudepar.

Blandt gratulanterne er Mikkel Triers tvillingebror, Emil Trier.

De 26-årige Trier-tvillinger er især kendte på de sociale medier, hvor flere end 193.000 abonnenter følger dem på YouTube, hvor de deler deres passion for computerspillet Minecraft.

Sidste år kunne man se tvillingerne i kendisudgaven af TV 2's underholdningsprogram "Forræder", som de vandt sammen med influenceren Melissa Bentsen.

Både Melissa Bentsen og TV 2-korrespondenten Simi Jan, som også medvirkede i "Forræder" sammen med Trier-tvillingerne, har lykønsket Mikkel Trier og Sofie Møller Nielsen med forlovelsen.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...