Danskere blandt motocross-vindere

Blandt de 13 danske kørere finder man Storm Maymann fra Rødovre og Viggo Alhede fra Greve

Blandt de 13 danske kørere finder man Storm Maymann fra Rødovre og Viggo Alhede fra Greve

Foto: Brian Poulsen

I Uddevalla samles 120 kørere fra 36 lande 16.–17. august for at konkurrere i Yamaha Motors BLU CRU YZ FIM Europe Cup. Kørerne er mellem 8 og 16 år, og blandt de 13 danske kørere finder man Storm Maymann fra Rødovre og Viggo Alhede fra Greve. Storm Maymann blev i 2021 kåret til ’Årets unge idrætstalent’ i Rødovre Kommune.

Weekendens arrangement afholdes på Glimminge Motorstadion, og det er første gang, det afholdes i Skandinavien. Flere tidligere deltagere er gået videre til internationale konkurrencer og har indgået professionelle kontrakter. For mange bliver weekenden en mulighed for at vise deres færdigheder over for et internationalt publikum.

I årets konkurrence deltager 37 kørere fra Skandinavien. Der er 13 fra Danmark, 16 fra Sverige, 5 fra Norge og 3 fra Island. 

Efter superfinalen fortsætter vinderne til en Masterclass, hvor de træner med instruktører, inden de kvalificerede kørere rejser til den internationale finale i USA.

BLU CRU er Yamaha Motors internationale ungdomsprogram for motocrosstalenter i alderen 8–16 år. Programmet støtter kørere med professionel træning, konkurrencer og mentorskab og giver mulighed for at nå deres fulde potentiale og tage skridtet videre til en international racingkarriere.

- At BLU CRU Superfinalen afholdes i Uddevalla i år er et fantastisk bevis på motocrossens udvikling i Norden. Vi har et stærkt fællesskab her, og det er både en ære og en stor inspiration at kunne byde verdens bedste unge kørere velkommen til Skandinavien. Det er især glædeligt, at vi har så mange dygtige danske unge med i konkurrencen. Jeg har selv fulgt flere af dem i mange år, og det er imponerende at se, hvordan de har udviklet sig – både som personer og som kørere, siger Morten Brondbjerg fra Yamaha Motor Scandinavia.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...