På Mølledammen i Kokkedal, lige på grænsen til Hørsholm Kommune, ligger to store gamle bygninger. En gul og en rød. Husene blev bygget omkring år 1800 og siden har de været brugt til alverdens ting.

Husenes historie starter med Johan Conrad Scheidtmann, som var klædefabrikant i København i slutningen af 1700-tallet. Den industrielle revolution buldrede afsted, og fra England havde Scheidtmann erhvervet et sæt moderne spindemaskiner. 

Maskinerne blev drevet ved håndkraft, men Scheidtmann indså hurtigt, at produktionen kunne effektiviseres med vandkraft. Derfor fandt han en egnet grund ved Donse Å og byggede først den gule og senere den røde bygning. Scheidtmann selv flyttede også tættere på sin fabrik og byggede Egedal – i dag kultur- og medborgerhus – som sin privatbolig.

Ved hjælp af vandkraften i Donse Å producerede ’De Brønsholmdalske Fabrikker’ stof til militæret og i starten var det en ganske god forretning. Staten ville nemlig gerne opretholde en hjemlig klædeproduktion og da Danmark i 1807 gik ind i Napoleonskrigene, kom der en øget efterspørgsel på klæde og fabrikken kunne øge produktionen. 

Desværre faldt krigen ikke ud til Danmarks fordel: I 1813 ramte statsbankerotten, og i 1814 måtte Danmark afstå Norge. I mellemtiden var konkurrencen fra udlandet blevet for stor, klædefabrikken var ikke længere rentabel og derfor blev den lukket i 1818.

I 1843 var der kortvarigt et forsøg på at oprette en fabrik til forædling af landbrugsprodukter i den gule bygning – dog uden den store succes, mens man i 1848 indrettede kolerahospital i den røde bygning. Det var mest for at være på forkant med situationen, da man havde set, hvor galt det stod til rundt om i Europa. Men selvom koleraepidemien ramte København i 1853, blev kolerahospitalet aldrig taget i brug.

I 1865 skete der til gengæld noget skelsættende. Fire kommuner: Hørsholm, Birkerød, Blovstrød og Karlebo købte bygningerne og oprettede i fællesskab ’Fattigforsørgelses og arbejdsanstalten Brønsholmsdal’. I et tidligt forsøg på socialforsorg kunne samfundets svageste nu få tag over hovedet. 

Til gengæld skulle de arbejde for kost og logi. Lemmerne, som de anbragte kaldtes, var hjemløse, forældreløse børn, syge, handicappede, uhelbredeligt sindssyge, småkriminelle og ældre, der ikke kunne tage vare på sig selv, og det siger lidt om stedet, at der både var arrest og lighus på Brønsholmsdal. Med nutidige briller virker det måske barskt og inhumant, men i datiden var det et stort fremskridt at kunne hjælpe udsatte grupper. 

I årenes løb blev flere og flere områder specialiseret og først blev de handikappede, og senere børnene, flyttet andre steder hen. Til sidst var der kun de ældre tilbage, og Brønsholmsdal blev Karlebo Kommunes første plejehjem. Fra fattiganstaltens tid var det forbundet med skam og armod at komme på ’Dalen’ og mange vægrede sig ved det. I sidste ende blev plejehjemmet derfor også nedlagt.

I 1965 var kommunekontoret i Avderød blevet for småt og den gule bygning blev nu lavet om til Karlebo Rådhus. I 1997 rykkede administrationen til det nuværende Rådhus og i dag er såvel den gule som den røde bygning lavet om til lejligheder.