Flere biler i sammenstød - Sydmotorvejen spærret

Opdatering klokken 21.28: Ifølge Vejdirektoratet er der nu et sport farbart.

Lørdag aften er der sket en voldsom trafikulykke på E47 Sydmotorvejen i sydlig retning fra Køge mod Farø mellem Lellinge og Herfølge.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Her skriver politikredsen, at flere biler er stødt sammen, og at politiet er på stedet.

I den forbindelse er en person kommet alvorlig til skade og pårørende er underrettet, oplyser politiet

Motorvejen er spærret indtil videre, som følge af ulykken, og politiet opfodrer til, at man følger med på Vejdirektoratets trafikinfo eller på P4s trafikradio.

Desuden opfordres bilister til at søge andre ruter.

- Der lang kø og der er pt. ingen tidshorisont for åbning af Sydmotorvejen. Bilinspektøren skal først undersøge uheldsstedet, men vi opdaterer her på X, lyder det fra politiet

Ifølge P4 Trafik er sidste mulighed for at køre fra er ved 33 Lellinge. Der er dog allerede en del kø frem mod frakørslen, som fortsat vokser.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...