Miljøministeren og aftaleparterne løfter torsdag morgen sløret for placeringen af Danmarks 10 nye naturnationalparker.
Det sker på et pressemøde i Børsgade 4 den 24. marts kl. 08.30
Her vil miljøminister Lea Wermelin (S) sammen med ordførere fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet fortælle, hvilke ti områder er er valgt.
Med på listen er de tre nordsjællandske områder: Tisvilde Hegn Horserød Hegn og Hellebæk skov.
Udvælgelsen af de 10 nye naturnationalparker sker som led i udmøntningen af Natur- og Biodiversitetspakken, hvor der er afsat 888 mio. kr. til at give dansk natur et historisk løft.
Placeringen af de første fem naturnationalparker er allerede besluttet. De skal ligge i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.
