Stor motorbåd i brand

Denne 53 fods motorbåd udbrændte natten til mandag i Rungsted Havn.

Denne 53 fods motorbåd udbrændte natten til mandag i Rungsted Havn.

Foto: Søren Øverup, Bådmagasinet

En omfattende brand har natten til mandag hærget og ødelagt en 53 fods stor motorbåd i Rungsted Havn. 

Ingen personer kom noget til ved branden, lyder det fra havnekontoret på Rungsted Havn. Nordsjællands Brandvæsen modtog alarmen kl. 02.00, og det lykkedes brandfolkene at få ilden under kontrol og branden slukket uden båden sank.

Ifølge havnechef Anders Söderberg er det et held, at branden ikke skabte større skader og bredte sig til andre både.

- Det skyldes, at flere både ude på sydmolen var taget på sommertur. Derfor var der tomt på begge sider af den brændte båd. Og de både, der lå tættest på, lykkedes det at få rykket, oplyser Anders Söderberg til Bådmagasinet.

Det er endnu for tidligt at kunne sige noget om brandårsagen, men ifølge Bådmagasinets oplysninger lå den med landstrøm på, da branden opstod.

Ingen af havnens installationer er beskadiget, og de blev hurtigt lagt flydespærre ud om den udbrændte båd.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...