Flere vacciner tilgængelige på lokale apoteker

Nu kan man blive vaccineret på apoteket.

Nu kan man blive vaccineret på apoteket.

Foto: Thomas Olsen

Det er nu blevet lettere at blive vaccineret i Nordsjælland. På Espergærde, Fredensborg og Humlebæk Apotek tilbydes en række vaccinationer, som omfatter både hverdagssygdomme og rejserelaterede vaccinationer. Tilbuddet gør det muligt at beskytte sig selv og sine nærmeste mod forskellige sygdomme.

På de tre apoteker kan man blandt andet blive vaccineret mod influenza, lungebetændelse, HPV, helvedesild og flåtbåren hjernehindebetændelse (TBE). Derudover tilbydes også vaccination mod RSV-virus samt rejsevacciner til både børn og voksne.

For folk, der skal ud at rejse, er der også mulighed for at få vacciner mod rabies, tyfus, hepatitis A og B, stivkrampe, kolera og andre rejserelaterede sygdomme. For at få en rejsevaccination kræves det dog, at man gennemgår en konsultation med en af lægerne fra Medicals ApS, der kan bookes via hjemmesiden www.rejseapoteket.dk.

Vaccinationerne bliver udført af apotekets personale på delegation af Medicals ApS. Alle oplysninger registreres i Det Danske Vaccinationsregister, og hvis man er i målgruppen for tilskud, sørger apoteket for indberetning til Sygesikringen ”Danmark”.

Vaccinationerne kan foregå enten som drop-in eller ved tidsbestilling. Apotekerne har åbent for vaccination frem til klokken 17.00 på hverdage og klokken 13.00 om lørdagen. Prisen for selve konsultationen ligger på 149 kroner for voksne og 99 kroner for børn og unge under 15 år.

Apotekerne tilbyder også mulighed for at etablere virksomhedsaftaler. For yderligere information kan man ringe til apotekerne på telefon 4913 4411. En oversigt over de mange tilgængelige vaccinationer kan findes på hjemmesiden www.rejseapoteket.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...