Dansk musiker leverede spontan intimkoncert

Malte Ebert overrasker med spontan intimkoncert efter aflysning på Ringsted Festival.

Malte Ebert var forhindret i at optræde på Ringsted Festival fredag eftermiddag - det skulle dog ikke forhindre ham og resten af bandet i at levere spontan optræden udenfor festivalen.

Malte Ebert var forhindret i at optræde på Ringsted Festival fredag eftermiddag - det skulle dog ikke forhindre ham og resten af bandet i at levere spontan optræden udenfor festivalen.

Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen

Han skulle ellers have spillet på Ringsted Festival fredag eftermiddag, men så kom skybruddet og aflyste koncerten - det skulle dog ikke forhindre Malte Ebert i at tage alternative midler i brug.

Fredag klokken 16 trådte den danske sangstjerne således ud på balkonen på en privat ejendom på Teglovnsvej 25, der ligger lige overfor festivalpladsen, for at fyre den af sammen med sit band foran en flok glade og feststemte festivalgæster. 

Helt a capella og uden mikrofon leverede Ebert hits som 'Er det mig, du elsker?' og "Fortæl mig hvis du vil noget andet', mens publikum skiftevis sang med og hoppede rundt iført regnslag og gummistøvler. Selvom det fortsat regnede en smule, var der nok trut i saxofonerne og fællessang til at få danset skybruddet på afstand, før Malte Ebert takkede af. 

- Det var et fedt initiativ, og fedt at han overhovedet gjorde det. Det havde han jo ikke behøvet at gøre, men det her kommer vi helt sikkert til at huske, sagde Torben Højland, efter koncerten, mens hans venner istemte. 

- Det var rørende, at han gad, for han kunne jo bare være kørt hjem igen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...