Det er sin sag at starte en ny forening med så forholdsvis smalt et fokus som barokmusik – og så helt ude på landet. Nemmere bliver det ikke af at starte i et coronaår. Så opgaven var ikke let. Sådan konstaterede Kenneth Jensen ved prisoverrækkelsen.
- Selsø Musikforening og Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse modtog Frederikssund Prisen for deres bidrag til lokalsamfundet.
- Prisen blev uddelt to gange i juli, hvilket er usædvanligt, og hædrer uegennyttigt arbejde i det lokale fritidsliv.
- Selsø Musikforening arrangerer succesfulde barokkoncerter i Selsø Slots baroksal, hvilket styrker lokal kultur og turisme.
- Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse har bevaret dampskibet S/S Skjelskør gennem tusindvis af frivillige timer og midler.
- Prisen inkluderer hæder, et diplom og penge til foreningerne som en økonomisk håndsrækning til deres frivillige indsats.
- Men alt kan lade sig gøre, når man virkelig har viljen, og i år - på sjette år - arrangerer Selsø Musikforening med stor succes skønne musikalske oplevelser med koncerter af høj kunstnerisk kvalitet i Selsø Slots baroksal fra 1734. Foreningen bidrager til det lokale kultur- og turismeudbud i kommunen på en helt unik måde, supplerede han.
Selsø Musikforening fik tirsdag den 28. juli overrakt Frederikssund Prisen - indstiftet af Arbejdernes Landsbank i Frederikssund - med privatkundechef Cecilie le Dous Brodersen i priskomiteen - foruden byrådsmedlem og kulturrådsformand i kommunen, Kenneth Jensen (S), repræsentant for idrætten Annelise Hansen og repræsentant for det sociale område, sognepræst Lotte Højholt.
Ifølge Cecilie le Dous Brodersen, privatkundechef i Arbejdernes Landsbank, uddeles Frederikssund Prisen én til to gange årligt og er tænkt som en lille hædersbevisning til en person eller en forening, som gennem en årrække har udført et stort, uegennyttigt og ofte forholdsvis anonymt stykke arbejde i det lokale fritidsliv, uden selv at få noget for det. Sådan et arbejde kan nemlig ikke påskønnes nok.
I juli måned i år blev Frederikssund Prisen uddelt hele to gange.
Skjelskør
Foruden Selsø Musikforening fik folkene bag dampskibet S/S Skjelskør - i form af "Foreningen til Gamle Skibes bevarelse", som ejer Skjelskør - også Frederikssund Prisen.
- Siden 1963 er der lagt tusinder og atter tusinder af både kroner og frivillige arbejdstimer i at holde det 110 år gamle dampskib sejlende – og det har ikke altid været uden krusninger på vandet. Ej heller efter at I fik hjemsted i Frederikssund i 1994. Ja, en enkelt sæson måtte vi vel helt undvære den stolte damper på fjorden, selv om den ellers er en fast forårs- og sommerbebuder for mange af os lokale – og en skøn oplevelse for mange turister, sagde Kenneth Jensen i sin tale ved prisoverrækkelsen, som fandt sted 23. juli.

- Men takket være en ukuelig indsats fra bestyrelsen og de mange andre frivillige, som troligt betaler deres medlemskontingent og knokler med at holde Skjelskør sejlende, kan vi stå her i dag og hylde jer alle sammen for endnu et unikt vidnesbyrd på, hvad sammenhold og foreningsarbejde kan udrette her til lands – og vands!
Til ”selvforkælelse”
Med Frederikssund Prisen følger ud over hæder, opmærksom og et diplom også en pose penge til prismodtageren. Penge, som ifølge Kenneth Jensen og Cecilie le Dous Brodersen er tænkt som et ydmygt skulderklap, og en lille økonomisk håndsrækning til, at man i foreningerne for en gangs skyld kan gøre lidt for medlemmerne selv. Som oftest går alle foreningens midler nemlig til driften, så der er sjældent rum til megen påskønnelse af det frivillige arbejde.
- Og det fortjener de mange frivillige for deres kæmpe store og ofte nærmest ukuelige indsats, siger Kenneth Jensen.