K-politiker: - Hvad sker der, når politikere giver plads til borgernes stemmer?

Melis Aydin (K) ses her i midten til omvendt debatpanel.

Melis Aydin (K) ses her i midten til omvendt debatpanel.

Foto: Privatfoto

Tirsdag den 29. juli 2025 deltog jeg i en særlig debat på Brenderup Højskole i Middelfart på Fyn. Her var rollerne byttet om, så vi politikere stillede spørgsmål, mens nuværende og tidligere psykiatribrugere delte deres ærlige svar og erfaringer.

  • Dette debatindlæg udtrykker afsenderens holdning.
  • Hvis du selv ønsker at deltage i debatten hos sn.dk, kan du klikke her.

Stemningen i rummet var præget af både sårbarhed og styrke. Mange delte meget personlige historier, og der var en ærlighed, man sjældent oplever i traditionelle debatter. Det gjorde indtryk at mærke, hvor vigtigt det var for deltagerne at blive hørt, og hvor meget vi som politikere kan lære af at lytte.

Vi talte om fællesskaber og brugerstyrede væresteder, om pårørendes vilkår og de store strukturelle udfordringer, der især rammer unge med psykisk sårbarhed.

En situation står særligt klart for mig. Midt i debatten spurgte jeg nysgerrigt, om der overhovedet var noget, som fungerede godt i psykiatrien. Blandt de mange fremmødte var der kun én, der kunne nævne noget positivt. Det var en bekymrende erkendelse, og et tydeligt tegn på, hvor meget vi har brug for forbedringer.

En deltager sagde ordene, jeg tog med mig hjem: “Det er stadig tabubelagt at tale om psykiske lidelser.” Netop derfor er det vigtigt, at vi som politikere ikke kun taler, men først og fremmest lytter.

Tak til de frivillige i LAP, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, for et meningsfuldt og veltilrettelagt arrangement. Jeg håber, at formatet kan udbredes til flere steder, og jeg vil tage inputtene med i mit videre politiske arbejde, så vi kan skabe bedre rammer for både brugere og pårørende.

Melis Aydin (K) sammen med tovholderen for den omvendte paneldebat, Anette Pedersen.
Melis Aydin (K) sammen med tovholderen for den omvendte paneldebat, Anette Pedersen. Foto: Privatfoto

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...