Smuk svane på promenade med sine ællinger

Svane med ællinger i Gjorslev Bøgeskov.

Svane med ællinger i Gjorslev Bøgeskov.

Foto: Erik Skov Rasmussen

Jeg står som regel tidligt op for at tage de her billeder, og jeg ved aldrig, hvad jeg kommer hjem med. Hvis jeg gjorde det, ville det være for let. 

Gjorslev Bøgeskov har lagt vand til dette billede. Her promenerer den stolte Knopsvanemor rundt i søen og viser sine unger frem og lærer dem alt om, hvad der er spiseligt, og hvad der ikke er. Det kan være svært for os at forstå, at trådalger er lækre, men for svaner er de.

Knopsvanen er Danmarks nationalfugl, og den er også Danmarks tungeste fugl. En voksen han kan veje op til 15 kg. og have et vingefang på 208-238 cm. Mens hunnen viser de smukke (grimme ællinger) frem, vogter hannen territoriet og jager med stor autoritet uvelkomne indtrængende gæster væk.

Gråand med ællinger i Tryggevælde Å.
Gråand med ællinger i Tryggevælde Å. Foto: Erik Skov Rasmussen

Dette billede er taget ved/i Tryggevælde Å den 27. juli 2024.

Man kunne nemt få den tanke, at det var en enlig Gråand mor/hun, der holdt sommerferie i huset i åen, hvor morgensolen blev nydt i fulde drag af både mor og ællinger.

De tekniske data og udstyr er som sidst, Canon R7. Foran det en Canon lens RF 100-500 mm.

Alle billeder tages manuelt, det vil sige, at indstillingerne vil sjældent være de samme fra billede til billede.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...