Butik lukker - og sælger alt ud inden

VVS-butik i Hillerød lukker og inviterer til stort ophørsudsalg. Også butikkens inventar er til salg.

VVS-Eksperten på Falkevej 14 har sidste åbningsdag fredag den 29. august.

VVS-Eksperten på Falkevej 14 har sidste åbningsdag fredag den 29. august.

Foto: Presse

Efter flere år i lokalområdet lukker VVS-Eksperten butikken på Falkevej 14 i Hillerød. Sidste åbningsdag bliver fredag den 29. august, og i tre uger op til lukningen inviterer man til ophørsudsalg af både varer og butiksinventar.

- Butikken i Hillerød har haft en stærk tilknytning til lokalområdet og været en vigtig del af vores kæde. Det er med blandede følelser, vi siger farvel, men vi er taknemmelige for den store opbakning gennem årene. Nu vil vi gerne slutte af med manér med stærke tilbud på både varer og inventar, lover direktør og stifter af VVS-Eksperten Allan Elgaard i en pressemeddelelse.

Det er med blandede følelser, vi siger farvel, men vi er taknemmelige for den store opbakning gennem årene.

Allan Elgaard

Ophørsudsalget gælder alt i butikken – fra VVS, el-artikler og rør, til reoler, diske, pallestablere og lagerudstyr. 

Alle er velkomne, hvad enten man er privatperson, håndværker eller virksomhedsejer, og der handles efter først-til-mølle-princippet.

Webshoppen fortsætter 

Selvom butikken i Hillerød lukker, fortsætter VVS-Ekspertens webshop med at holde åbent. Den er solgt videre til nye ejere, som vil videreføre salget af VVS-artikler, el, badeværelsesudstyr med mere.

- Vi vil gerne sige tak for tilliden og opbakningen – og ønsker de nye ejere held og lykke med driften af webshoppen, slutter Allan Elgaard.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...