Irene har været væk siden lørdag - men blev set søndag

Opdateret søndag den 27. juli: Irene er søndag fundet død af Eftersøgningshunde K-9' specialtrænede hunde.

Nordsjællands Politi oplyser, at man stadig leder efter 73-årige Irene, der er gået fra sit hjem i Jægerspris, formentlig lørdag eftermiddag. 

Politiet har opdateret eftersøgningen og oplyser, at Irene sidst blev set søndag den 20. juli klokken 07.20, hvor hun gik ved Irisvej i østgående retning ad J.F. Willumsens Vej i Frederikssund. Hun var iført en undertrøje med stropper, lyse cowboybukser og turkise sko.

Irene har tidligere søgt mod sit barndomshjem i Græsted. Hun kan også godt lide at gå lange ture i skoven, hvorfor hun også kan finde på at søge mod større områder med skov og mark. Irene holder af at samle på grene og tage dem med, når hun går.

Hun er umiddelbart godt gående og er tidligere blevet fundet i nærområdet. Hun kan til en vis grad tage vare på sig selv, men kan have brug for hjælp til at finde hjem.

Politiet beder borgere i området om at kigge efter Irene i haver og lignende. Der er også flere hold, som er i gang med at lede efter hende, blandt andet med hunde. Politiet vil også gerne høre fra folk, som har set Irene eller som ved, hvor hun opholder sig. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...