Rødovre stiger på landsdækkende beskæftigelsesliste

- Vi ser en positiv og stabil udvikling. Færre unge er på kontanthjælp, antallet af borgere i fleksjob og ressourceforløb er stabilt, og færre modtager sygedagpenge. Vi har naturligvis områder, hvor vi stadig kan forbedre os – særligt inden for kontanthjælp og jobafklaringsforløb – men vi er godt på vej, siger borgmester Britt Jensen

- Vi ser en positiv og stabil udvikling. Færre unge er på kontanthjælp, antallet af borgere i fleksjob og ressourceforløb er stabilt, og færre modtager sygedagpenge. Vi har naturligvis områder, hvor vi stadig kan forbedre os – særligt inden for kontanthjælp og jobafklaringsforløb – men vi er godt på vej, siger borgmester Britt Jensen

Foto: Robert Hendel

Flere borgere i Rødovre er kommet i arbejde, og andelen af borgere på offentlig forsørgelse er faldet i første kvartal af 2025. 

Dette fremgår af en ny opgørelse fra Jobcenter Rødovre, som netop har gennemgået årets første tre måneder.

Ifølge opgørelsen modtog 7,9 procent af kommunens borgere en offentlig forsørgelsesydelse, hvilket er tæt på kommunens mål på 7,8 procent. 

Tallene viser, at Rødovre ligger lavere end både landsgennemsnittet på 8,0 procent og gennemsnittet på Vestegnen, der er 8,1 procent.

Når alle forsørgelsesydelser, herunder pension og fleksjob, inkluderes, modtager 15,1 procent af Rødovres borgere offentlig forsørgelse. Sammenlignet med andre kommuner er dette tal fortsat lavere.

- Vi ser en positiv og stabil udvikling. Færre unge er på kontanthjælp, antallet af borgere i fleksjob og ressourceforløb er stabilt, og færre modtager sygedagpenge. Vi har naturligvis områder, hvor vi stadig kan forbedre os – særligt inden for kontanthjælp og jobafklaringsforløb – men vi er godt på vej, siger borgmester Britt Jensen, i en pressemeddelelse.

Jobcenter Rødovres statusopgørelse viser fortsat, at ledigheden følger det normale årsmønster med en midlertidig stigning efter nytår, men at den nu er faldende. Andelen af unge på uddannelseshjælp forbliver stabil, og færre borgere modtager sygedagpenge. Samtidig har Rødovre færre borgere på førtidspension end mange andre kommuner.

Rødovre Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet afspejles også i Beskæftigelsesministeriets landsdækkende liste, hvor kommunen er steget tre pladser siden sidste opgørelse og nu ligger som nummer 19 på landsplan. Det er næstbedst blandt kommunerne på Vestegnen.

- Det er glædeligt, at vi klarer os godt i forhold til resten af landet. Vi har et stærkt jobcenter og dygtige medarbejdere, som hver dag gør en stor indsats for at hjælpe borgerne videre i job eller uddannelse, siger formand for Beskæftigelsesudvalget Kim Drejer Nielsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...