HØJ-herrer er i gang - alle de nye på plads

HØJs stjerneparade af spillere er på gulvet i Ølstykke for første gange efter ferien.

Tobias Nielsen er skiftet fra TMS til HØJ.

Tobias Nielsen er skiftet fra TMS til HØJ.

Foto: Anfder4

Her er der live-opdatering fra HØJ-herrernes første træning efter sommerferien.

De startede med den obligatoriske fodboldkamp mellem ung og gammel, som gammel vandt, og nu er der bolde mellem hænderne på spillerne.

Emil Imsgard og Peter Nørklit.
Emil Imsgard og Peter Nørklit. Foto: Anders Kamper

Træner Stian Tønnsen har sat en spilleøvelse i gang for spillerne i to grupper, og de er her allesammen: Till Klimpke, Tobias Nielsen, Kassem Awad, Hampus Wanne, Jonathan Mollerup, Michael Damgaard, Jonathan Svensson og de nye trænere, Stian Tønnesen og Patrick Liljestrand.

Nu er spillerne delt i to grupper i hver sin ende af banen, Klimpke er i det ene mål, Pauli Jacobsen i det andet. Emil Imsgard er blevet opereret i knæet over sommeren og genoptræner sammen med Peter Nørklit i den ene hjørne af hallen.

Klar til kontra-træning.
Klar til kontra-træning. Foto: Anders Kamper

Stian Tønnesen overværer hele flokken med et opmærksomt blik. Det er ham, der skal spille de nye og de tidligere sammen på seks uger.

På sin vis lidt uvirkeligt, at alle nu er samlet i Ølstykke efter måneders forhandlinger og forberedelser. Nye spillere, så oprykning, lidt flere nye spillere, nye trænere, og få hundrede meter herfra gøres der plads til den nye hal.

Der blæser for alvor nye vinde i Egedal Kommune.

Nu spilles der to  mod en-dueller i højt tempo, inden der afsluttes på mål. 

Målmandstræner Peter Nørklit og asssistenttræner Patrick Liljestrand.
Målmandstræner Peter Nørklit og asssistenttræner Patrick Liljestrand. Foto: Anders Kamper

Karlskov, Garsdal, Hemmingsen, Mikkel Olsen, Tobias Nielsen, Fingren og Mollerup er i den ene ende af banen med Klimpke på mål. Resten er i den anden ende mod cafeteriet. 

Humøret er godt og koncentrationen stor i spillergruppen, og Hans Lindberg giver den på tysk til Klimpke, når det er nødvendigt.

Nu står den på to og to i kontraløb fra den ene ende til den anden, inden der afsluttes på mål.

Kontra-træningen køres i flere varianter og indeholder selvfølgelig også den del, at spillerne får løbet en del. HØJ har de tidligere år været kendt for en hidtil kontrafase - og mon ikke det fortsætter i den kommende sæson?

Så er der lange udkast til en spiller i kontraløb.

Træning af mavemusklene.
Træning af mavemusklene. Foto: Anders Kamper

Nu vandpause inden næste øvelse.

Alle spillerne henter nu et ligge underlag og en træningsbold på fem kilo og placerer sig midt på banen. Den står på træning af mavemuskler i flere varianter.

Bolden i strakt arm og benene hævet 10 centimeter over gulvet. 

HØJ-spillerne får virkelig lov til at arbejde mavemusklerne igennem. 

Der klappes, træningen ser ud til at være slut. Samling af hele gruppen midt på gulvet.

- En, to, tre - HØJ!

Træningen er slut.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...