Efter 21 år: Anne Laxholm og manden tager hul på den allersidste dans

Anne Laxholm takkede sidste år af som dommer i "Vild med dans". Nu er tiden kommet til at lukke endnu en dør i dansens verden. Hun og manden har solgt deres danseskole og påtager sig dermed titlen som pensionister. (Arkivfoto).

Anne Laxholm takkede sidste år af som dommer i "Vild med dans". Nu er tiden kommet til at lukke endnu en dør i dansens verden. Hun og manden har solgt deres danseskole og påtager sig dermed titlen som pensionister. (Arkivfoto).

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det er blevet tid til at tage hul på et nyt kapitel som pensionister for den tidligere Vild med dans-dommer Anne Laxholm og hendes mand, Hans-Henrik Laxholm.

Parret har derfor valgt at sælge deres danseskole i Hørsholm, der ligger nord for København.

Det fortæller dansedronningen til Billed-Bladet.

- Efter 21 fantastiske år i vores skønne Dance Academy Laxholm studie i Hørsholm er tiden nu kommet til et nyt kapitel og dermed den allersidste dans for vores vedkommende.

- Vi har derfor solgt studiet fra den 1. august, hvorefter vi begiver os hen på nyt territorium som pensionister, siger Anne Laxholm til ugebladet.

Den nyfundne fritid skal bruges på at spille golf og gå tur med parrets hund, Bella.

73-årige Anne Laxholm var en fast del af TV 2's "Vild med dans" til og med 2023.

Fra programmets begyndelse i 2005 bedømte hun hver uge danseparrene, og sammen med Jens Werner og Britt Bendixen udgjorde hun programmets oprindelige dommertrio.

I 2024 valgte hun at stoppe for at lade en "ny æra begynde", lød det dengang til Billed-Bladet.

- Jeg er blevet kontaktet af produktionen, men har valgt at sige fra i år, da jeg synes, tiden er kommet til at lade nye kræfter tage over, sagde hun til mediet.

Efterfølgende har TV 2 meldt ud, at den kommende sæson af "Vild med dans", der vises til efteråret, bliver den sidste.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...