Se billeder og video: Skybrud ramte Sjælland - og der kan komme mere regn

DMI har varslet skybrud og kraftig regn tirsdag. Det betyder vand på vejene mange steder i landet resten af eftermiddagen. Nu har regnen ramt flere steder på Sjælland. Blandt andet i Ringsted og Præstø, som billederne nedenfor illustrerer. 

Desuden har et dobbelt skybrud ramt Holbæk og Gundsømagle tirsdag eftermiddag, skriver DMI på det sociale medie X

Også ved Tessebølle syd for Køge er man blevet ramt af store mængder regn. Ifølge DMIs målestation er der målt 34,6 millimeter nedbør på en halv time, skriver DR.

Ifølge DMIs første udsendte varsel er der risiko for skybrud frem til klokken 18.00 tirsdag, mens det seneste varsel går på, at der også er risiko for skybrud fra tirsdag aften til onsdag morgen klokken 06.00.

DMI opfordrer til at man kører forsigtigt og efter forholdene, og holder god afstand til hinanden - og evt. venter med at køre til bygerne er overstået.

Regn i Ringsted på Søgade.
Regn i Ringsted på Søgade. Foto: Lucia Lopez Pintos
Regnen rammer så hårdt, at tagrenderne ikke kan følge med.
Regnen rammer så hårdt, at tagrenderne ikke kan følge med. Foto: Lucia Lopez Pintos
Bilerne forsøger at køre igennem regnen i Ringsted.
Bilerne forsøger at køre igennem regnen i Ringsted. Foto: Lucia Lopez Pintos
Regnen vælter ned Mosebølle ved Præstø Fjord.
Regnen vælter ned Mosebølle ved Præstø Fjord. Foto: Gitte Ganderup

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...