Ny udstilling åbner: "Øjeblikket bag Glasdøren"

Ny udstilling ser snart dagens lys.

Ny udstilling ser snart dagens lys.

Foto: Hans Juhl Schmidt

Øjeblikket bag Glasdøren fortæller i ord og malerier om det at være et menneske med særlige behov, om at være en minoritet i en minoritet – her dels Lea (en kvinde med to handicaps), og dels pårørende Eva (mor) og Nynne (lillesøster).

Formsproget er digte fra samlingen Glasdøren (Nynne B. Tworek) og malerier/skitser (Eva M. B. Tworek). De to medier frembringer en fortælling i ord og malerier om betragtninger og erfaringer med at være henholdsvis søster og mor til en kvinde med Downs syndrom og autisme. En kvinde som ikke har et udviklet sprog som os -  derfor er og bliver vi hendes talerør. 

Visionen er at skabe en dialog om betydningen af et værdigt liv for mennesker som Lea og hendes ligestillede. Herunder eksistensberettigelse for mennesker med særlige, at give indsigt i en anden verden: Et menneske med handicap(s) og vise hvor stor kærligheden er på trods af modgang der opstår indimellem.

Om udstillerne

Nynne Billesbølle Tworek (f. 1992) er forfatter, cand.mag. i Dansk & Kommunikation fra Roskilde Universitet samt klassisk pianist.  Eva M. Billesbølle Tworek (f. 1956) er billedkunstner og tidligere idékonsulent i firmaet av form, hvor hun har arbejdet med idéudvikling til kataloger og billedkunst til folkeskoler og institutioner. 

Fernisering på Hørsholm Bibliotek, Kulturhus Trommen, lørdag den 2. august kl. 11.00, hvor der bydes på et lille glas og snacks.

Udstillingen kan ses fra frem til 31. august i bibliotekets åbningstider.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...