39-årig fængsles for vold mod tidligere ægtefælle

Manden idømmes et års fængsel for episoden.

Manden fik dom om fængsel ved Retten i Glostrup.

Manden fik dom om fængsel ved Retten i Glostrup.

Foto: Robert Hendel

Den 10. maj i år opsøgte en 39-årig mand sin tidligere hustru på hendes bopæl i Hedehusene, hvor hun over flere timer blev udsat for vold og alvorlige trusler. Til sidst forlod manden bopælen, og kvinden kontaktede politiet.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at manden kort efter blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør dagen efter. Han har siden været varetægtsfængslet.

Fredag blev han ved Retten i Glostrup dømt og samtidig varetægtsfængslet frem til afsoning.

- At han får et års fængsel er en markant dom. Samtidig, synes jeg, er det godt, at retten var enig i, at han skulle forblive varetægtsfængslet frem til afsoning, siger sagens anklager Albert Taleshan.

Manden modtog dommen, men har kæret beslutningen om fortsat varetægtsfængsling.

Få hjælp, hvis du er udsat for vold

Har du selv været udsat for vold i nære relationer, opfordrer vi dig til at anmelde det til politiet. Du kan også få gratis, anonym og hurtig hjælp hos Offerrådgivningen.

Ring 116 006 – tryk 2 og derefter 4 for Offerrådgivningen på Københavns Vestegn.

Kilde: Københavns Vestegns Politi

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...