Tv-vært sælger sin eksklusive villa med søudsigt

Boligen er blevet grundigt renoveret fra 2020 til 2022.

Boligen er blevet grundigt renoveret fra 2020 til 2022.

Foto: Lilienhoff

Tv-vært Anders Lund Madsen har sat sin spektakulære villa med udsigt over Lyngby Sø til salg – og det er ikke småpenge, der skal på bordet.

Anders Lund Madsen måtte reddes i land til sankthans

Ejendommen, der tilhører postnummer Kgs. Lyngby, men ligger i Gladsaxe Kommune er netop kommet på markedet med en udbudspris på 22.950.000 kroner.

Det skriver Boliga.

Villaen ligger i første parket til Lyngby Sø og byder på nogle af områdets mest eftertragtede kvadratmeter – med både udsigt, arkitektur og diskret luksus.

Læs hele Anders Lund Madsens spiddende sjove båltale

Ifølge Boliga.dk ligger ejendommen på en 1.457 kvadratmeter stor grund og rummer 174 kvadratmeter bolig fordelt på otte værelser. Der er en kælder på 150 kvadratmeter. Huset er opført i 1956.

I haven er der indbygget et nedsænket swimspa med udsigt over Lyngby Sø, og også indendørs er gjort noget ud af det.

- Komforten og æstetikken går hånd i hånd. Der er elegante teaktræsgulve og lofter i oregon pine uden skyggen af en knast, og på badeværelset i forældresuiten står et stort designbadekar i træ. Arne Jacobsen er rigt repræsenteret på tværs af boligens 324 etagemeter med både VOLA-armaturer og dørgreb, skriver ejendomsmægleren Lilienhoff.

Ifølge tinglysningen købte Anders Lund Madsen villaen i 2020 for 14,4 millioner kroner. Nu sælger han altså den eksklusive ejendom videre, som han og familien har brugt som base – med sø og skov lige uden for døren.

Han står dermed til at score 8.550.000 kroner på salget, men boligen har også gennemgået en større renovering siden 2020.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...