Guldsmed slutter af med bronzemedalje

Guldsmeden i Greve takker af efter 46 år. Ved siden af Carsten Petersen er det Camilla Sørensen, der blev uddannet som salgsassistent 31. december 2024.

Guldsmeden i Greve takker af efter 46 år. Ved siden af Carsten Petersen er det Camilla Sørensen, der blev uddannet som salgsassistent 31. december 2024.

Foto: Pressefoto

Guldsmeden i Greve Midtby Center har sidste åbningsdag 31. juli, efter indehaver Carsten Petersen har fulgt kunderne gennem tre generationer.

- Jeg kommer til at savne den daglige kontakt med de trofaste kunder. Jeg håber, mange kommer forbi, får fordel af de gode tilbud og får sagt pænt farvel i de næste par uger, siger han i en pressemeddelelse.

Efter 46 år med butikken ser han frem til mere tid med familien, som han også takker i pressemeddelelsen.

17. august deltager guldsmeden i fagmessen i Herning, hvor elev Camilla Sørensen skal have sin medalje. Guldsmeden har nemlig indstillet hende til at modtage brancheforeningen AU.CLOCKs bronzemedalje for et flot resultat til fagprøven. Det er AU.CLOCK, som har indstiftet medaljen, og guldsmed Kim Buck har designet den tidssvarende medalje. Medaljen overrækkes for den særligt gode præstation til en elev eller lærling, der er udlært inden for butik, ædelmetal eller urmagerfaget.

Guldsmeden opfordrer desuden de lokale kunder til at hente reparationer og indløse gavekort inden udgangen af juli.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...