Hvad kan man få dækket, hvis man bliver svindlet?

Man skal hurtigt kontakte sin bank, hvis man oplever uautoriserede transaktioner på sin bankkonto.

Man skal hurtigt kontakte sin bank, hvis man oplever uautoriserede transaktioner på sin bankkonto.

Foto: Kasper Ellesøe

Ifølge Forbrugerombudsmanden, så kan der været håb for, at det ældre ægtepar i Enderslev og andre, der får misbrugt deres kreditkort eller uretmæssigt får hævet penge på deres bankkonto, kan få i hvert fald nogle af deres penge tilbage.

Ens bank kan nemlig være forpligtet til at skulle tilbagebetale pengene, hvis nogen har trukket penge på ens kort, uden man har givet lov til det. Samtidig vil der formentlig også være en selvrisiko, man selv skal betale, selv om man er blevet franarret sine penge.

Læs også

Man kan ifølge Forbrugerombudsmanden komme til at dække op til 375 kroner af misbruget, "hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning til betalingsinstrumentet, for eksempel PIN-koden, har været anvendt", står der på forbrugerombusmanden.dk. Dette gælder også, selvom man altså ikke har oplyst koden til andre.

Nogen har uretmæssigt trukket penge på din konto - det skal du gøre

  • Hvis man har opdaget et ikke-godkendt beløb på sin konto, skal man kontakte sin bank ”snarest muligt”.

  • Er der gået mere end 13 måneder, siden beløbet er trukket, kan man dog ikke længere gøre indsigelse.

  • Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil man altid have kontaktet sin bank ”snarest muligt”, hvis man sender sin indsigelse senest 14 dage efter, at man har opdaget beløbet.

  • Banken har typisk en indsigelsesblanket, man kan udfylde.
  • Hvis banken afviser indsigelsen, kan man klage til det finansielle ankenævn, der blandt andet behandler konkrete tvister mellem forbrugere og banker.
  • Man kan også klage til Forbrugerombudsmanden over virksomhedens og/eller bankens markedsføring og handelspraksis.
Kilde: Forbrugerombudsmanden

Man kan dog også selv komme til at dække op til 8.000 kroner af misbruget.

Det kan man: "hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, og hvis du ikke har givet besked til banken snarest muligt efter at have opdaget, at kortet er bortkommet, eller snarest muligt efter at have opdaget, at den personlige sikkerhedsforanstaltning er kommet til misbrugerens kendskab, eller du selv har oplyst koden til misbrugeren, eller du har opført dig så uansvarligt, at du selv har gjort misbruget muligt," fastslår Forbrugerombudsmanden.

Læs også

Man kan komme til at dække hele tabet, "hvis banken kan bevise, at du har givet den personlige sikkerhedsforanstaltning til misbrugeren og var eller burde være klar over, at det ville indebære en risiko for misbrug."

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...